Skånes danske venner
Af John Bech
. Helsingør Dagblad 9. marts 2002.

– Jeg ser i virkeligheden pragmatisk på det, siger Jørgen Brandt. For nogle år siden fik jeg indføjet i vores formålsparagraf, at vi ikke blot skal oplyse om Skånes historiske, men også geografiske tilknytning til Danmark. Deri ligger, at det jo er geografien, der gør, at der er basis for at tale om en region. Kendsgerningen er, at Sjælland vender ansigtet mod Skåne, og at Skåne vender ansigtet mod Sjælland. Det var heller ikke problemerne med Øresundstolden, der fik den svenske konge til at erobre Skåne – den idé fik han ved at se på et kort.
Husk på, at Sverige dengang havde besiddelser i Nordtyskland, og forsyningslinjerne var alt for lange. Svenskekongen skulle helt til Kalmar eller Göteborg for at være i Sverige.
– Vi i Dansk-Skaansk Forening er tilhængere af integrationen i Øresundsregionen. Det går vi ind for med brask og bram, siger Jørgen Brandt, der nu er pensionist efter et arbejdsliv som jurist i en kreditforening.
Han har altid interesseret sig for det nationale, og det var faktisk han engagement i Grænseforeningen og det sydslesvigske spørgsmål, der også fik ham til at interessere sig for det gamle danske land på den anden side af Øresund.
Men hensigten er altså trods alt ikke at rive Skåne løs fra Sverige:

– Jeg kender en mand, som gløder for den sag. Når han kommer til Malmø, kan han finde på at gå hen til en mand på Stortorvet og spørge: Vil I ikke hjem til Danmark? Han får selvfølgelig svaret: Det prater vi inte om! Skåningerne vil ikke snakke nationalisme, selv om der da er nogen, som demonstrerer mod "Karl den Fede", som de kalder statuen på torvet i Malmø.

Så vil Jørgen Brandt hellere bruge kræfterne på noget realistisk, nemlig på integrationen og oplysningen om den historiske forbindelse mellem Danmark og Skåne, som de i foreningen kalder henholdsvis "Vestensunds og Østensunds".
Han indrømmer i øvrigt, at han selv har svært ved at forstå det skånske sprog, når man for eksempel har Kævlinge-borgmesteren Roland Palmquist til at tale i foreningen. Men selv om der er nogle skånske separatister, der med lidenskab dyrker det skånske, så er det faktisk sådan, at de skånske dialekter er på kraftig retur.
I morgen, søndag, holder Dansk-Skaansk Forening generalforsamling og offentligt møde i Toldkammeret i Helsingør, hvorefter man går over på Sundkroen for at spise middag. Foreningen har omkring 200 medlemmer i Danmark og 25 i Sverige, og der har været en vis medlemstilgang i de senere år. Blandt de mest prominente medlemmer af foreningen er den tidligere konservative politiker Erik Haunstrup Clemmesen, formanden for Dansk Metal, Max Bähring og amtsborgmester Kr. Ebbensgaard fra Roskilde Amt. Borgmesteren i Malmø er også medlem...
– Dansk-Skaansk Forening er først og fremmest en kulturel forening, og vil lægger vægt på at tilbyde nogle kvalificerede og gode foredragsholdere til vore arrangementer, siger Jørgen Brandt, som er glad for at have fået Foreningen Nordens formand, Knud Enggaard, som taler i Toldkammeret i morgen.
Han har også en drøm om at udvikle foreningens medlemsblad til et egentligt tidsskrift, hvor der er plads til videnskabelige bidrag om forholdet mellem Danmark og Skåne gennem tiderne.