Skånes danske venner
Af John Bech. Helsingør
Dagblad 9. marts 2002.
– Jeg ser i virkeligheden pragmatisk på det, siger Jørgen Brandt.
For nogle år siden fik jeg indføjet i vores formålsparagraf, at vi
ikke blot skal oplyse om Skånes historiske, men også geografiske
tilknytning til Danmark. Deri ligger, at det jo er geografien, der
gør, at der er basis for at tale om en region. Kendsgerningen er, at
Sjælland vender ansigtet mod Skåne, og at Skåne vender ansigtet mod
Sjælland. Det var heller ikke problemerne med Øresundstolden, der fik
den svenske konge til at erobre Skåne – den idé fik han ved at se
på et kort.
Husk på, at Sverige dengang havde besiddelser i Nordtyskland, og
forsyningslinjerne var alt for lange. Svenskekongen skulle helt til
Kalmar eller Göteborg for at være i Sverige.
– Vi i Dansk-Skaansk Forening er tilhængere af integrationen i
Øresundsregionen. Det går vi ind for med brask og bram, siger Jørgen
Brandt, der nu er pensionist efter et arbejdsliv som jurist i en
kreditforening.
Han har altid interesseret sig for det nationale, og det var faktisk han
engagement i Grænseforeningen og det sydslesvigske spørgsmål, der
også fik ham til at interessere sig for det gamle danske land på den
anden side af Øresund.
Men hensigten er altså trods alt ikke at rive Skåne løs fra Sverige:
– Jeg kender en mand, som gløder for den sag. Når han kommer til
Malmø, kan han finde på at gå hen til en mand på Stortorvet og
spørge: Vil I ikke hjem til Danmark? Han får selvfølgelig svaret: Det
prater vi inte om! Skåningerne vil ikke snakke nationalisme, selv om
der da er nogen, som demonstrerer mod "Karl den Fede", som de
kalder statuen på torvet i Malmø.
Så vil Jørgen Brandt hellere bruge kræfterne på noget realistisk,
nemlig på integrationen og oplysningen om den historiske forbindelse
mellem Danmark og Skåne, som de i foreningen kalder henholdsvis
"Vestensunds og Østensunds".
Han indrømmer i øvrigt, at han selv har svært ved at forstå det
skånske sprog, når man for eksempel har Kævlinge-borgmesteren Roland
Palmquist til at tale i foreningen. Men selv om der er nogle skånske
separatister, der med lidenskab dyrker det skånske, så er det faktisk
sådan, at de skånske dialekter er på kraftig retur.
I morgen, søndag, holder Dansk-Skaansk Forening generalforsamling og
offentligt møde i Toldkammeret i Helsingør, hvorefter man går over
på Sundkroen for at spise middag. Foreningen har omkring 200 medlemmer
i Danmark og 25 i Sverige, og der har været en vis medlemstilgang i de
senere år. Blandt de mest prominente medlemmer af foreningen er den
tidligere konservative politiker Erik Haunstrup Clemmesen, formanden for
Dansk Metal, Max Bähring og amtsborgmester Kr. Ebbensgaard fra Roskilde
Amt. Borgmesteren i Malmø er også medlem...
– Dansk-Skaansk Forening er først og fremmest en kulturel forening,
og vil lægger vægt på at tilbyde nogle kvalificerede og gode
foredragsholdere til vore arrangementer, siger Jørgen Brandt, som er
glad for at have fået Foreningen Nordens formand, Knud Enggaard, som
taler i Toldkammeret i morgen.
Han har også en drøm om at udvikle foreningens medlemsblad til et
egentligt tidsskrift, hvor der er plads til videnskabelige bidrag om
forholdet mellem Danmark og Skåne gennem tiderne.
|