Skåninge efterlyses
Øresundsnyt 29. august 2001.

Kun ti procent af medlemmerne i Dansk-Skaansk Forening er fra østsiden af sundet. Det skal broen ændre på.

Øresundsbroen får generelt større opmærksomhed fra Skåne end fra Sjælland. Men Dansk-Skaansk Forening er tilsyneladende undtagelsen, der bekræfter reglen. Foreningen er i dag langt mere dansk end skånsk. Blandt de cirka 200 medlemmer er kun omkring 10 procent fra Skåne.

Men det skal Øresundsbroen ændre på, siger foreningens formand, Jørgen Brandt, Birkerød.
"Nu efter broåbningen tror jeg, mange skåninge vil få større lyst til at knytte bånd med danskere," siger Jørgen Brandt.
Han kan ikke give nogen forklaring på, hvorfor forholdet mellem sjællandske og skånske medlemmer er så skævt. Men en af årsagerne kan være, at foreningen efter et opgør om formandsposten for år tilbage har været ledet af danskere.

Formålet med Dansk-Skaansk Forening er at udbrede kendskabet til Skånes historiske og geografiske tilknytning til Danmark. I praksis foregår det ved busture rundt i Skåne med indlagte foredrag. Blandt andet besøgte medlemmerne i fjor Kævlinge kommune i Skåne, hvor Barsebæk ligger. Her hørte de om atomkraftværket, som mange danskere er ængstelige over, men som skåningene generelt er glade for.
"Vi er begyndt at interessere os mere for nutiden og har derfor ændret vores vedtægter, så vi ikke kunne beskæftiger os med Skånes historiske tilknytning til Danmark, men også med den geografiske tilknytning," siger Jørgen Brandt, der under interviewet med Øresundsnyt bærer en lille blå-rød pin på jakken.
Det lille emblem viser Danmark anno 1658 med Skåne, Halland og Blekinge og Sydslesvig. Alle, der melder sig ind i foreningen, får emblemet. Og Jørgen Brandt understreger, at den lille pin ikke er ment som et politisk budskab.
Men det afspejler mange af medlemmernes historiske interesse. For eksempel er Jørgen Brandt selv optaget af Skånes dansk prægede kirkearkitektur.
"Alle ved, at der findes fire rundkirker på Bornholm, en på Sjælland, en på Fyn og en i Jylland. Men de færreste ved, at der også findes en i Skåne. Hvis man ikke kender til rundkirken i Skåne, har man ikke det fulde overblik over fænomenet," siger Jørgen Brandt, der begyndte at interessere sig for landet på den anden side af sundet efter sin kones død for 10 år siden.
"Jeg havde taget bilen til Helsingør for at få en brostrædeis. Mens jeg spiste den, stod jeg og kiggede over mod Helsingborg og tænkte over, hvor lidt jeg egentlig vidste om den anden side. Jeg har kørt meget rundt på Sjælland og vil sige, jeg kender det område ret godt. Men ligesom en hund, der langsom udvider sit territorium, syntes jeg, det var på tide at udvide mit nærområde. I dag føler jeg, at Skåne er blevet en del af min hjemmebase. Jeg føler næsten jeg er i Danmark, når jeg kører rundt i Skåne. Det er en helt anderledes fornemmelse end at rejse til eksempelvis Norrbotten eller Malaga."
- Morten Bonde Pedersen.

Jørgen Brandt