Skåninge efterlyses
Øresundsnyt 29.
august 2001.
Kun ti procent af medlemmerne i
Dansk-Skaansk Forening er fra østsiden af sundet. Det skal broen ændre
på.
Øresundsbroen får generelt større
opmærksomhed fra Skåne end fra Sjælland. Men Dansk-Skaansk Forening
er tilsyneladende undtagelsen, der bekræfter reglen. Foreningen er i
dag langt mere dansk end skånsk. Blandt de cirka 200 medlemmer er kun
omkring 10 procent fra Skåne.
Men det skal Øresundsbroen ændre på,
siger foreningens formand, Jørgen Brandt, Birkerød.
"Nu efter broåbningen tror jeg, mange skåninge vil få større
lyst til at knytte bånd med danskere," siger Jørgen Brandt.
Han kan ikke give nogen forklaring på, hvorfor forholdet mellem
sjællandske og skånske medlemmer er så skævt. Men en af årsagerne
kan være, at foreningen efter et opgør om formandsposten for år
tilbage har været ledet af danskere.
Formålet med Dansk-Skaansk Forening er
at udbrede kendskabet til Skånes historiske og geografiske tilknytning
til Danmark. I praksis foregår det ved busture rundt i Skåne med
indlagte foredrag. Blandt andet besøgte medlemmerne i fjor Kævlinge
kommune i Skåne, hvor Barsebæk ligger. Her hørte de om
atomkraftværket, som mange danskere er ængstelige over, men som
skåningene generelt er glade for.
"Vi er begyndt at interessere os mere for nutiden og har derfor
ændret vores vedtægter, så vi ikke kunne beskæftiger os med Skånes
historiske tilknytning til Danmark, men også med den geografiske
tilknytning," siger Jørgen Brandt, der under interviewet med
Øresundsnyt bærer en lille blå-rød pin på jakken.
Det lille emblem viser Danmark anno 1658 med Skåne, Halland og Blekinge
og Sydslesvig. Alle, der melder sig ind i foreningen, får emblemet. Og
Jørgen Brandt understreger, at den lille pin ikke er ment som et
politisk budskab.
Men det afspejler mange af medlemmernes historiske interesse. For
eksempel er Jørgen Brandt selv optaget af Skånes dansk prægede
kirkearkitektur.
"Alle ved, at der findes fire rundkirker på Bornholm, en på
Sjælland, en på Fyn og en i Jylland. Men de færreste ved, at der
også findes en i Skåne. Hvis man ikke kender til rundkirken i Skåne,
har man ikke det fulde overblik over fænomenet," siger Jørgen
Brandt, der begyndte at interessere sig for landet på den anden side af
sundet efter sin kones død for 10 år siden.
"Jeg havde taget bilen til Helsingør for at få en brostrædeis.
Mens jeg spiste den, stod jeg og kiggede over mod Helsingborg og tænkte
over, hvor lidt jeg egentlig vidste om den anden side. Jeg har kørt
meget rundt på Sjælland og vil sige, jeg kender det område ret godt.
Men ligesom en hund, der langsom udvider sit territorium, syntes jeg,
det var på tide at udvide mit nærområde. I dag føler jeg, at Skåne
er blevet en del af min hjemmebase. Jeg føler næsten jeg er i Danmark,
når jeg kører rundt i Skåne. Det er en helt anderledes fornemmelse
end at rejse til eksempelvis Norrbotten eller Malaga."
- Morten Bonde Pedersen.

Jørgen Brandt
|