Det er for dårligt, Haarder
Af Stig Wørmer. Berlingske Tidende 5. juli 2006.

Hvor er brudfladerne i den nationale og politiske historie blevet af? Genforeningen er med, det er Dybbøl også (og hermed menes vel, at den dansk-tyske konflikt i Sønderjylland skal behandles?), men Københavns bombardement under Englandskrigene da? Er de vigtigere end Københavns belejring i 1658-59, der, hvis ikke forsvarerne havde afvist angrebet, havde kostet riget dets selvstændighed?

Jamen, statskuppet i 1660 er da med! Jo, men det hænger sammen med det københavnske borgerskabs krav om indflydelse via kongemagten og vendt imod den uduelige adel, og det var igen en frugt af de københavnske borgeres kamp på voldene den kolde februarnat 1659. Og dermed skal vi have fat i Roskildefreden 1658, for alle disse begivenheder er en del af Karl Gustav-krigene, der mundede ud i at Danmark blev reduceret med en tredjedel Det er ikke nævnt! Er man bange for at støde svenskerne ved at kræve, at danske skoleelever skal vide, at Skåne, Halland og Blekinge var danske landsdele, som måtte afstås, eller skal den førte politiks uduelighed sløres? Bornholms befrielse i 1658-59 er dermed heller ikke værd at nævne, for det var den eneste østdanske provins, som kom tilbage. Måske skulle man grave brostenen med betegnelsen »1658« op fra dens plads midt i Storegade i Rønne og sende den til Nationalmuseet, for den er da helt betydningsløs i det haarderske univers.

Når Christian den Fjerde er med, er det så for at høre om hans pragtbyggerier, eller er det for at fejre endnu et historisk nederlag? Christians politik betød bl.a. en styrkelse af Sverige og lagde grunden til Roskildefreden. Udenrigspolitisk set var Christian ikke just noget geni. Men når han nu skal med, kan den vakse historielærer måske få med, at der skete noget helt afgørende i Danmarkshistorien, som han havde afgørende lod og del i, blot ti år efter hans død. Og Kalmarunionen? Er den med, fordi den skulle vise den danske magtpolitik over for Norge og Sverige og dermed lægge grunden til forståelsen af de næste 200 års historie, eller er det for at fremhæve drømmen om nordisk forbrødring? De næste 200 år er helt fraværende bortset fra Christian Firtal og Den Westfalske Fred! Den må da være kommet med som et EU-direktiv i denne forbindelse?

Mine eksempler hæfter sig udelukkende ved den danske historie. De reelle politisk- nationale brudflader er her retoucheret bort for den ældre histories vedkommende. Andre områder står isoleret og sammenhængsløse. Masser af andre historiske hovedbegivenheder er udeladt som f.eks. den russiske revolution og Hitlers magt­overtagelse. Proportionerne i den danske historie – hvor blev de af? 1658 og Københavns forsvar af riget? Ligegyldigt bras! Bertel Haarder, det er for dårligt!