Ydsteds/Ysteds historie
Af Flemming Andersen

Man ved ikke præcis hvornår Ysted blev grundlagt, men den havde en forgænger i Store Købinge, der ligger 4 km. op ad den dengang sejlbare Nybroå. Omkring år 1200 påbegyndtes en udvidelse af kirken, som formentlig havde forbindelse med en handelsplads der. Efter at Venderangrebene sluttede blev det sikkert at flytte handelspladsen ned til kysten ved Vassaåens munding. 
Formentlig var det kong Valdemar 2. Sejr (1202-41) der gav handelspladsen startskuddet til at blive byen Ysted, ved at lade Vor Frue Kirke (Mariakirken) oprette, samt en til kongemagten knyttet handelsorganisation - Knudsgildet (efter Knud den hellige). Flere forskere mener at det ældste torv har ligget ved Vor Frue Kirkes sydside og blev kaldt "Knudsgildets torv".
Byen omtales første gang i bevaret skrift år 1244. Franciskanerklostrets grundlæggelse år 1267 (1258) taler for at en købstad var tilstede. 
Det store sildefiskeri (Skånemarked), samt de derved tilstrømmende tyskere bidrog til at byen ret hurtig voksede og rigdommen steg. I begyndelsen blev åmundingen brugt som ladningsplads, men da den sandede til byggede man en en brygge som en simpel mole ud i havet. Denne blev til tider ødelagt ved stormvejr, og måtte genopbygges. 
Al udenrigshandel lå i Hanseaternes hænder. Ligesom i andre danske strandkøbinger findes der intet eksempel på at man tilvirkede færdigvare til eksport, men derimod eksporterede råmaterialer. 
Det nuværende kvarter Karna, som er syd for Vor Frue Kirke menes at være stedet for tyskernes kompagnihuse og Hansestæderne Lybæk, Rostock, Stralsund, Stettin, Danzig og Kolbergs boder. 
Endnu frem til 1800 årenes midte havde Ysted kun en bryggemole. Herefter blev der udgravet havnebassin i årene 1868-69, hvorved man fandt 22 middelalderlige skibsvrag. 
Meget tyder på at bebyggelsen fra ca. 1350 var vokset til næsten lige så stor omfang som på kortet fra 1753. Om det middelalderlige Ysted havde nogen afgrænsning i form at en mur eller vold med grav ved man ikke. Men i altfald har der nok været en toldgrænse mod landsbygden i form af et stakit eller lignende med porte i Vest, Nord og Øst. Den vold med grav som endnu er synlig i Norra Promenaden (park) er sandsynligvis rester af Chr.4.s befæstningsplan fra 1624. Stadens befæstninger var dog aldrig af noget større omfang. Svenskerne betragtede Ysted i 1644 som en "så godt som åben stad". 
(Dette kan også betyde at byen ikke ville forsvare sig). 
Nogen borg i Ysted omtales aldrig i bevaret skriftligt kildemateriale, men traditionen om en borgplads har levet videre. G.H. Baeijer som år 1793 forfattede en "Beskrifning öfver staden Ystad" omtaler pladsen som, "en trekantet ophøjet plan, som har haft en grav omkring sig, hvilken kaldes slotsbakken". Selve borgbanken er stadig synlig som en svag bakke øst om Surbrunnsvågen. I middelalderen omgaves borgbanken at enge i nærheden af Vassaåen, som flød frem sønder om borgen. Der er ved udgravning fundet en 10 m. bred voldgrav samt en grundmuret 8 m. bred bygning. Borgens funktion var formentlig at kontrollere handelsaktiviteterne og at huse kongens embedsmænd og de skatter som disse oppebar ved sildefiskeriet og torvehandlen.

I løbet at middelalderen kom andre kirkelige institutioner end Vor Frue Kirke til: Helligåndshuset omtales første gang 1398 med kapel og kirkegård, Helligkorskapellet nævntes først i 1521. Birgittakapellet i 1510. Latinskolen, St. Jørgens spedalskhospital med kapel, St. Nicolai forsamlingskirke blev nævnt første gang 1452 men blev nedrevet efter reformationen hvorefter bygningsmaterialerne blev brugt til at genopføre rådhuset efter at svenskerne havde brændt byen i 1569.

Efter at Hanseaternes magt aftog, og silden gik til Skagerak, Kattegat og Limfjorden, blev det i stedet danske jordbrugsprodukter der blev eksporteret. Herefter blev det højadlen som drog fordel af denne handel og herved opstod stadig større godser med standsmæssige boliger i tidens stil (Bjeresøholm, Tosterup, Ørup, Bollerup, Glimmingehus mm.) Men så småt fik også byens borgere del i denne handel. Kun med midlertidig afbrydelse pga. krig, pest og anden fare, blomstrede byens handelshuse helt frem til ca. 1850, hvor jernbanen bogstavelig talt førte Ysted ud på et sidespor, da hovedsporet gik til Trelleborg som da blev udskibnings havn til kontinentet (bl.a. Tyskland). Dette betød at mange gamle huse blev bevaret, i stedet for at der blev opført tidens moderne handelskomplekser som i andre byer.