Dansk-Skaansk Forenings
Rundskrivelse 1995: 1. april 1995 Trolleslægten
Af Flemming Andersen
Trolleslægten stammer
fra Småland, men gjorde under unionstidens kampe for en del
fælles sag med de danske konger og støttede derved den forening
mellem de tre nordiske riger, der var blevet skabt i Kalmar i
1397, men som efter over hundrede års forbitrede kampe endte med
at brydes ved Sveriges løsrivelse fra Unionen.
Den svenske adel stod delt i denne kamp, idet en del af de
familier, som i unionstiden ved giftermål, arv eller erhvervelse
af danske godser havde fået en vis tilknytning til Danmark,
følte sig bundet af troskaben med rigemes fælles konge.
Men også inden for de enkelte slægter, bl.a. Trolleslægten,
var der splittelse, således at nogle af deres medlemmer holdt
fast ved Unionen, andre ønskede løsrivelse.
Disse forskellige forhold bevirkede, at slægten Trolle blev delt
i en svensk og en dansk gren. Den sidste, hvortil Herluf
Trolle hørte, bosatte sig i Danmark, hvor den i øvrigt
allerede i tidligere tid havde erhvervet store godser og
ejendomme.
Går man tilbage til slægtens
oprindelse i længst svundne tider, siges mange af familiens
forfædre at have ført tilnavnet Ulve og i deres våben at have
haft en hvid ulvesaks i rødt eller blåt felt, og på
hjelmen en oprejst, tilbageskuende grå ulv. Det var i alle
tilfælde en mand ved navn Herved Etiksen Ulve, som
først lod sig kalde Trolle og antog det ret uhyggelige og
skrækindjagende trollevåben: et hovedløst menneskes billede
med kløer i stedet for hænder og fødder i et gult felt, og på
hjelmen et rødt hoved med horn.
Oprindelsen hertil skal ifølge et
gammelt sagn skyldes den omstændighed, at Herved Ulve efter de
tiders overtro på sin kirkegang mødte en trold, som han kom i
strid med, og hvis hoved han med sit sværd huggede af. Efter en
anden version menes "de Troller" at have optaget
våbnet til erindring om en kamp med en gotisk hærfører, hvis
hoved blev afhugget, idet "de goter", som grumme og
vilde, fordum blev kaldt trolli af "de
vandaler."
Arvid Trolles børn, og
blandt dem Herluf Trolles fader Jakob Trolle,
forandrede våbnet til en rød troldekrop med det afhuggede hoved
på bugen. Herluf Trolles forfædre kan føres tilbage til år
1318, da hans fire gange tip-oldefader, væbneren Børge
(Birger) Knudsen omtales. Oldefaderen, Børge Trolle
til Birkvad eller Berggvara, som slottet senere
kaldtes, blev i 1425 væbner og i 1448 ridder. Han var med til i
1438 at besegle unionstraktaten. I 1448 var han anfører for de
svenske tropper, der, efter at Karl Knutsson var blevet
konge, overrumplede Visby på Gulland og indesluttede slottet
Wisborg, hvorfra den kongelige sørøver, Erik af Pommeren,
med sine 500 sørøvere havde gjort Østersøen usikker. Børge
Trolle deltog senere i oprøret mod den danske kong
Christian I. og blev i 1470 tillige med Erik Axelsen (Thott)
taget til fange. Han døde året efter.
Hans borg, Bergqvara, der gennem adskillige slægtled var
i Trollernes besiddelse, sammenlignes i beskrivelsen med
Helsingborgs gamle slot Kernen, idet dens fire stokværk
skal være opført i samme byggestil som dette. Den oprindelige
borg blev imidlertid senere ødelagt af de danske under det
svenske oprør, men genopførtes af Børges søn, Arvid
Trolle, der var Herluf Trolles bedstefader.
Arvid Trolle var som
svensk rigsråd medunderskriver af den såkaldte Calmarske
Recess, der i alle tilfælde af navn gjorde kong Hans til
Sveriges konge. Arvid Trolle var i det hele taget en af
unionens virksomste tilhængere i Sverige og deltog på svensk
side i næsten alle de møder, som på den tid afholdtes mellem
repræsentanter for de tre rigers råd. Han var ligesom sin fader
ridder (1497) og rigsråd samt tillige lagmand i Östergötland.
Arvid Trolles anden hustru, Beate Thott, med hvem han
fik gården Lilløe i Skåne, hvor han døde i 1505, var
datter af den rige og mægtige rigsråd og ridder, Iver
Axelsen Thott, af den skånske adelsslægt. Under
stridighederne om den svenske krone i Christian I's tid havde Thott
særligt efter sit giftermål med Karl Knutssons datter
taget parti mod den danske konge. Hans gamle familieborg Lilløe,
hvor Herluf Trolles vugge senere kom til at stå, blev
erobret af de danske efter et helt års belejring. Med Beate
Thott havde Arvid Trolle tre sønner og tre døtre,
hvoraf sønnerne og den ene datter kom til Danmark. De to midste
sønner, Børge og Iver Trolle, døde begge i kong Hans'
ulykkelige krig mod ditmarskerne år 1500. Den tredje søn, Jakob
Trolle, var fader til Herluf Trolle, og den eneste
af Arvids sønner, som kom til at føre slægten videre. Arvids
yngste datter Margrethe, der var tvillingesøster til Jakob,
blev i 1498 gift med den berømte danske admiral, Jens
Holgersen Ulfstand til Glimminge i Skåne.
Herluf Trolles fader Jakob
(Joakim) Trolle blev født den 21. maj 1475 på Estgård,
som var en af Smålands smukkeste og anseligste gårde,
beliggende mellem de to åer Fur og Floe; på dette sted blev han
begravet med sin tvillingsøster Margrethe.
Jakob Trolle blev i 1498 gift med Kirsten Skave,
en datter af den danske rigsråd Herlof Skave til Eskildstrup
på Sjælland. De fik i deres ægteskab 14 børn, hvoraf nr. 7
var Herluf Trolle.
Jakob Trolle tog til trods for sin svenske fødsel i
endnu højere grad end faderen parti for Danmark og de danske
konger, i hvis tjeneste han gik. Han deltog aktivt i kong Hans'
første krig mod svenskerne 1503-04, hvorefter han fra 1505-07
var høvedsmand på den vigtige grænsefæstning Kalmar. I
begyndelsen af Christiern II's regering blev han ridder.
I 1517 var han sammen med Søren Nordby og Karl Knudsen
anfører for den flåde med 4000 knægte ombord, som Christiern
II sendte til Sverige for at undsætte den på Steke
Slot belejrede ærkebiskop Gustav Trolle.
Næste gang man hører om Jakob Trolle var i 1523, hvor
han, efter at Chr. II havde forladt landet, sluttede
sig til Frederik I, hvis håndfæstning han var med til
at besegle. Under det store bondeoprør i Skåne i 1524, hvor
næsten hele denne landsdel var faldet i hænderne på Søren
Nordby, som var blevet Chr. II's sag tro, blev Jakob
Trolles borg Lilløe afbrændt.
I 1536 var han iblandt den skånske adel, der beseglede Christian
III's recess. Han døde i 1546 og menes at være nedsat i Waaxtorp
Kirke i Småland.
I Jakob Trolles 71 års liv havde han tjent 5 danske
konger i en af de perioder, hvor bølgerne gik højest i vort
land, de blodrige og uforsonlige unionskampe mellem de to
brødrefolk, som efter det stockholmske blodbad endte med
rigernes endelige adskillelse, samt den ødelæggende borgerkrig,
Grevens Fejde.
Af Herluf Trolles
søskende kan nævnes: Børge Trolle til Lilløe,
Danmarks Riges Råd, døde den 28. juli 1571, 70 år gammel, gift
med Pernille Giøe (Gøje) Mogensdatter, Niels
Trolle, født 1520, byggede Trolholm, nu Holsteinsborg,
døde i en træfning med de svenske 1565, 45 år gammel, idet det
skib, han førte, af den danske admiral Otto Rud
uforvarende blev skudt i sænk. Øllegaard Trolle, gift
med Christopher Hvidtfeldt til Biersgaard,
Danmarks Riges Råd og slotsberre på Gulland. I Aasum kirke
i Skåne findes disse to stene:

Herluf Trolles fader, Jacob
Trolle, og Herluf Trolles broder, Børge Trolle
|

Herluf Trolles moder, Kirsten Skave, og hans yngste
broder, Niels Trolle
|
|