Trolleslægten
Af Flemming Andersen

Trolleslægten stammer fra Småland, men gjorde under unionstidens kampe for en del fælles sag med de danske konger og støttede derved den forening mellem de tre nordiske riger, der var blevet skabt i Kalmar i 1397, men som efter over hundrede års forbitrede kampe endte med at brydes ved Sveriges løsrivelse fra Unionen.
Den svenske adel stod delt i denne kamp, idet en del af de familier, som i unionstiden ved giftermål, arv eller erhvervelse af danske godser havde fået en vis tilknytning til Danmark, følte sig bundet af troskaben med rigemes fælles konge.
Men også inden for de enkelte slægter, bl.a. Trolleslægten, var der splittelse, således at nogle af deres medlemmer holdt fast ved Unionen, andre ønskede løsrivelse.
Disse forskellige forhold bevirkede, at slægten Trolle blev delt i en svensk og en dansk gren. Den sidste, hvortil Herluf Trolle hørte, bosatte sig i Danmark, hvor den i øvrigt allerede i tidligere tid havde erhvervet store godser og ejendomme.

Går man tilbage til slægtens oprindelse i længst svundne tider, siges mange af familiens forfædre at have ført tilnavnet Ulve og i deres våben at have haft en hvid ulvesaks i rødt eller blåt felt, og på hjelmen en oprejst, tilbageskuende grå ulv. Det var i alle tilfælde en mand ved navn Herved Etiksen Ulve, som først lod sig kalde Trolle og antog det ret uhyggelige og skrækindjagende trollevåben: et hovedløst menneskes billede med kløer i stedet for hænder og fødder i et gult felt, og på hjelmen et rødt hoved med horn.

Oprindelsen hertil skal ifølge et gammelt sagn skyldes den omstændighed, at Herved Ulve efter de tiders overtro på sin kirkegang mødte en trold, som han kom i strid med, og hvis hoved han med sit sværd huggede af. Efter en anden version menes "de Troller" at have optaget våbnet til erindring om en kamp med en gotisk hærfører, hvis hoved blev afhugget, idet "de goter", som grumme og vilde, fordum blev kaldt trolli af "de vandaler."

Arvid Trolles børn, og blandt dem Herluf Trolles fader Jakob Trolle, forandrede våbnet til en rød troldekrop med det afhuggede hoved på bugen. Herluf Trolles forfædre kan føres tilbage til år 1318, da hans fire gange tip-oldefader, væbneren Børge (Birger) Knudsen omtales. Oldefaderen, Børge Trolle til Birkvad eller Berggvara, som slottet senere kaldtes, blev i 1425 væbner og i 1448 ridder. Han var med til i 1438 at besegle unionstraktaten. I 1448 var han anfører for de svenske tropper, der, efter at Karl Knutsson var blevet konge, overrumplede Visby på Gulland og indesluttede slottet Wisborg, hvorfra den kongelige sørøver, Erik af Pommeren, med sine 500 sørøvere havde gjort Østersøen usikker. Børge Trolle deltog senere i oprøret mod den danske kong Christian I. og blev i 1470 tillige med Erik Axelsen (Thott) taget til fange. Han døde året efter.
Hans borg, Bergqvara, der gennem adskillige slægtled var i Trollernes besiddelse, sammenlignes i beskrivelsen med Helsingborgs gamle slot Kernen, idet dens fire stokværk skal være opført i samme byggestil som dette. Den oprindelige borg blev imidlertid senere ødelagt af de danske under det svenske oprør, men genopførtes af Børges søn, Arvid Trolle, der var Herluf Trolles bedstefader.

Arvid Trolle var som svensk rigsråd medunderskriver af den såkaldte Calmarske Recess, der i alle tilfælde af navn gjorde kong Hans til Sveriges konge. Arvid Trolle var i det hele taget en af unionens virksomste tilhængere i Sverige og deltog på svensk side i næsten alle de møder, som på den tid afholdtes mellem repræsentanter for de tre rigers råd. Han var ligesom sin fader ridder (1497) og rigsråd samt tillige lagmand i Östergötland. Arvid Trolles anden hustru, Beate Thott, med hvem han fik gården Lilløe i Skåne, hvor han døde i 1505, var datter af den rige og mægtige rigsråd og ridder, Iver Axelsen Thott, af den skånske adelsslægt. Under stridighederne om den svenske krone i Christian I's tid havde Thott særligt efter sit giftermål med Karl Knutssons datter taget parti mod den danske konge. Hans gamle familieborg Lilløe, hvor Herluf Trolles vugge senere kom til at stå, blev erobret af de danske efter et helt års belejring. Med Beate Thott havde Arvid Trolle tre sønner og tre døtre, hvoraf sønnerne og den ene datter kom til Danmark. De to midste sønner, Børge og Iver Trolle, døde begge i kong Hans' ulykkelige krig mod ditmarskerne år 1500. Den tredje søn, Jakob Trolle, var fader til Herluf Trolle, og den eneste af Arvids sønner, som kom til at føre slægten videre. Arvids yngste datter Margrethe, der var tvillingesøster til Jakob, blev i 1498 gift med den berømte danske admiral, Jens Holgersen Ulfstand til Glimminge i Skåne.

Herluf Trolles fader Jakob (Joakim) Trolle blev født den 21. maj 1475 på Estgård, som var en af Smålands smukkeste og anseligste gårde, beliggende mellem de to åer Fur og Floe; på dette sted blev han begravet med sin tvillingsøster Margrethe.
Jakob Trolle blev i 1498 gift med Kirsten Skave, en datter af den danske rigsråd Herlof Skave til Eskildstrup på Sjælland. De fik i deres ægteskab 14 børn, hvoraf nr. 7 var Herluf Trolle.
Jakob Trolle tog til trods for sin svenske fødsel i endnu højere grad end faderen parti for Danmark og de danske konger, i hvis tjeneste han gik. Han deltog aktivt i kong Hans' første krig mod svenskerne 1503-04, hvorefter han fra 1505-07 var høvedsmand på den vigtige grænsefæstning Kalmar. I begyndelsen af Christiern II's regering blev han ridder.
I 1517 var han sammen med Søren Nordby og Karl Knudsen anfører for den flåde med 4000 knægte ombord, som Christiern II sendte til Sverige for at undsætte den på Steke Slot belejrede ærkebiskop Gustav Trolle.
Næste gang man hører om Jakob Trolle var i 1523, hvor han, efter at Chr. II havde forladt landet, sluttede sig til Frederik I, hvis håndfæstning han var med til at besegle. Under det store bondeoprør i Skåne i 1524, hvor næsten hele denne landsdel var faldet i hænderne på Søren Nordby, som var blevet Chr. II's sag tro, blev Jakob Trolles borg Lilløe afbrændt.
I 1536 var han iblandt den skånske adel, der beseglede Christian III's recess. Han døde i 1546 og menes at være nedsat i Waaxtorp Kirke i Småland.
I Jakob Trolles 71 års liv havde han tjent 5 danske konger i en af de perioder, hvor bølgerne gik højest i vort land, de blodrige og uforsonlige unionskampe mellem de to brødrefolk, som efter det stockholmske blodbad endte med rigernes endelige adskillelse, samt den ødelæggende borgerkrig, Grevens Fejde.

Af Herluf Trolles søskende kan nævnes: Børge Trolle til Lilløe, Danmarks Riges Råd, døde den 28. juli 1571, 70 år gammel, gift med Pernille Giøe (Gøje) Mogensdatter, Niels Trolle, født 1520, byggede Trolholm, nu Holsteinsborg, døde i en træfning med de svenske 1565, 45 år gammel, idet det skib, han førte, af den danske admiral Otto Rud uforvarende blev skudt i sænk. Øllegaard Trolle, gift med Christopher Hvidtfeldt til Biersgaard, Danmarks Riges Råd og slotsberre på Gulland. I Aasum kirke i Skåne findes disse to stene: