Dansk-Skaansk Forenings
rundskrivelse 2001:3. Juli 2001
Tallene og Øresundsregionen
I Øresundsregionen skriver og taler vi
desværre ikke det samme sprog. Hvordan dette problem skal løses,
handler nærværende ikke om.
Men tallene er de samme på begge sider
af Øresund. Det er de samme som overalt på kloden, nemlig arabertal.
Skrevne tal skal derfor aldrig oversættes. Men selv om de skrives ens
overalt, så udtales de imidlertid ikke ens. En japaner udtaler dem på
japansk, en englænder på engelsk osv. Det problem skal nærværende
heller ikke handle om.
Det nærværende drejer sig om, er den
lille gene det er, at man vestensunds ikke udtaler et flercifret tal i
den rækkefølge cifrene står i tallet, men for at tage mit eget
telefonnummer: fem og fyrre, en og firs, tolv, en og firs. Østensunds
siger man: Fireti fem, otti en, tolv, otti en.
Her er vejen frem ikke den, at vi får
østsiden til at anvende vestsidens udtalemåde eller omvendt.
Løsningen må være, at vi på begge
sider af Sundet akcepterer den angelsaksiske og maske globalt mest
anvendte måde og simpelthen tager cifrene et for et fra venstre mod
højre, så mit telefonnummer kommer til at lyde: Fire fem otte en tolv
otte en - eller for allerede at lave en lille forbedring: fire fem ofte
en en to otte en.
Jeg har lagt mærke til, at hvis jeg
opgiver mit nummer på den måde, bliver det aldrig gentaget af den, som
jeg opgiver det til og som typisk vil skrive det ned. At tage cifrene
fra en ende af er altså den sikreste made at overføre et tal på
mundtligt.
Det samlede tal må som oftest
betragtes som en kode, der overbringer en identitet. Mit telefonnummer
kunne se helt anderledes ud. Telefonnumre har altså ingen mening. Koden
man skal anvende på en tankstation for at få vaskeanlægget til at gå
i gang, når bilen er anbragt i vaskehallen, er uden mening, men netop
blot en kode.
Det letter i virkeligheden ikke, at jeg
fra tidligere ved, at der er 6 cifre i sidstnævnte kode og 8 i
telefonnumret. Faktisk er det, hvad de 6 cifre angår lettest at lære
den ved at læse den en gang og så smide sedlen med den væk, så man
ikke skal fumle med den, når vasken skal sættes igang.
Et tal kan imidlertid også være
bærer af en bestemt værdi - og altså ikke blot en kode. Min nabokone
er ved at sælge sit hus. Vor samtale forløb som følger: Er det ikke
to seks ni fem, du forlanger? Hun svarede: Jo, men det får jeg nok
ikke. På den anden side under to fire går jeg ikke. Da
der hverken er tale om strandvejsvillaer eller kolonihavehuse, er der
intet at være i tvivl om.
Ringer man til oplysningen for at få
et telefonnummer lyder det: Nummeret kommer her: fem og fyrre, en
og firs osv. Man kan ikke begynde at skrive det ned, straks der siges
fem, men må vente til tilføjelsen, og fyrre, hvis man ganske enkelt
vil skrive nummeret fra venstre mod højre. Min svigersøn, som jeg har
forelagt problemet, svarede, at han bare skrev det bagfra.
Han betragtede et telefonnummer som 8
felter, der skal udfyldes, hvorfor han udfylder dem i rækkefølgen,
andet felt før første felt, fjerde felt før tredje osv.
Men den toprationelle måde er at tal
udtales ciffer for ciffer fra venstre mod højre.
Kunne denne metode akcepteres til
afløsning af de to forskellige metoder, der nu anvendes i
Øresundsregionen, var vi kommet et lille skridt i retning af at have
lettere ved at forstå hinanden.
Jørgen Brandt
27.07.01
|