Dansk-Skaansk Forenings rundskrivelse 2001:3. juli 2001

Tallene og Øresundsregionen

I Øresundsregionen skriver og taler vi desværre ikke det samme sprog. Hvordan dette problem skal løses, handler nærværende ikke om.

Men tallene er de samme på begge sider af Øresund. Det er de samme som overalt på kloden, nemlig arabertal. Skrevne tal skal derfor aldrig oversættes. Men selv om de skrives ens overalt, så udtales de imidlertid ikke ens. En japaner udtaler dem på japansk, en englænder på engelsk osv. Det problem skal nærværende heller ikke handle om.

Det nærværende drejer sig om, er den lille gene det er, at man vestensunds ikke udtaler et flercifret tal i den rækkefølge cifrene står i tallet, men for at tage mit eget telefonnummer: fem og fyrre, en og firs, tolv, en og firs. Østensunds siger man: Fireti fem, otti en, tolv, otti en.

Her er vejen frem ikke den, at vi får østsiden til at anvende vestsidens udtalemåde eller omvendt.

Løsningen må være, at vi på begge sider af Sundet akcepterer den angelsaksiske og maske globalt mest anvendte måde og simpelthen tager cifrene et for et fra venstre mod højre, så mit telefonnummer kommer til at lyde: Fire fem otte en tolv otte en - eller for allerede at lave en lille forbedring: fire fem ofte en en to otte en.

Jeg har lagt mærke til, at hvis jeg opgiver mit nummer på den måde, bliver det aldrig gentaget af den, som jeg opgiver det til og som typisk vil skrive det ned. At tage cifrene fra en ende af er altså den sikreste made at overføre et tal på mundtligt.

Det samlede tal må som oftest betragtes som en kode, der overbringer en identitet. Mit telefonnummer kunne se helt anderledes ud. Telefonnumre har altså ingen mening. Koden man skal anvende på en tankstation for at få vaskeanlægget til at gå i gang, når bilen er anbragt i vaskehallen, er uden mening, men netop blot en kode.

Det letter i virkeligheden ikke, at jeg fra tidligere ved, at der er 6 cifre i sidstnævnte kode og 8 i telefonnumret. Faktisk er det, hvad de 6 cifre angår lettest at lære den ved at læse den en gang og så smide sedlen med den væk, så man ikke skal fumle med den, når vasken skal sættes igang.

Et tal kan imidlertid også være bærer af en bestemt værdi - og altså ikke blot en kode. Min nabokone er ved at sælge sit hus. Vor samtale forløb som følger: Er det ikke to seks ni fem, du forlanger? Hun svarede: Jo, men det får jeg nok ikke. På den anden side under to fire går jeg ikke. Da der hverken er tale om strandvejsvillaer eller kolonihavehuse, er der intet at være i tvivl om.

Ringer man til oplysningen for at få et telefonnummer lyder det: Nummeret kommer her: fem og fyrre, en og firs osv. Man kan ikke begynde at skrive det ned, straks der siges fem, men må vente til tilføjelsen, og fyrre, hvis man ganske enkelt vil skrive nummeret fra venstre mod højre. Min svigersøn, som jeg har forelagt problemet, svarede, at han bare skrev det bagfra.

Han betragtede et telefonnummer som 8 felter, der skal udfyldes, hvorfor han udfylder dem i rækkefølgen, andet felt før første felt, fjerde felt før tredje osv.

Men den toprationelle måde er at tal udtales ciffer for ciffer fra venstre mod højre.

Kunne denne metode akcepteres til afløsning af de to forskellige metoder, der nu anvendes i Øresundsregionen, var vi kommet et lille skridt i retning af at have lettere ved at forstå hinanden.

Jørgen Brandt 27.07.01