Lunds Universitet har etableret et forum under navnet "Center
for Danmarksstudier". Med Øresundsregionen in mente er der blevet
sat fokus på Skånelands historiske og geografiske tilknytning til
Danmark. Projektet, der følges op af flere lignende forelæsninger,
heddet "Från Östdanmark til Sydsverige".
I den første indledende forelæsning beskæftigede professor Harald
Gustafsson sig med tiden op til afståelsen og frem til indførelsen af
svensk lovgivning i 1683. Emner som den skånske modstand, snaphanernes
og friskyttekorpsenes aktiviteter og de andre eksempler på åbenlys
modstand mod det svenske styre blev ikke berørt.
Det følgende er et referat baseret på Harald Gustafssons foredrag,
som startede mod at han projicerede nutidens atlas tilbage til dengang
ved hjælp af overheads.
Et samlet dansk rige udsprang af det magtcentrum, som etableredes i
Sydjylland i 7-8-900 årene. Under Harald Blåtand "bredte"
dette danerige sig til det, som senere blev til Danmark, hvorved Lejrdynastiet
blev etableret. Yderprovinser som Vendsyssel, Nørre Halland og Blekinge
tilhørte periferien, Sjælland var en central landsdel, men også
Vestskåne havde samme centrale placering. Da Asser i 1103-04 blev
Ærkebiskop i Norden var der 26 kirker i Lundområdet. Kirken dengang stod
for kontinuitet og kristendommen var en organisationsform af lige stor
betydning som kongemagten.
Landstingene var af central betydning. I de skånske lande herskede
"Skånske Lov" og senere "Skånske Kirkelov". Senere
far Hansaen via handelen afgørende betydning for bydannelsen. Dertil
kommer Øresundstolden og sildefiskeriet.
I 1300 årene forstærkedes kampen om Øresund. Under Danmarks opløsning
gav Skånelandene sig ind under Magnus Eriksson i 1332, men i 1360 kom
de tilbage under Valdemar Atterdags generobring. Et nyt
tilbageslag for Danmark skete i 1370, hvor Valdemar Atterdag ved freden i Stralsund til
Hansaen måtte afstå Vestskåne med byer og slotte på 15 år.
Med Kalmarunionen nås højdepunktet af nordisk kongemagt. Erik af Pommern
udvider Øresundstolden. Senere følger Unionskrigene og kampen mod
Hansaen. Christian den Anden ville centralisere magten og afskaffe
landskabslovene i 1513, men den jyske adels oprør forpurrede den borgervenlige
konges planer.
I 1536 begyndte den anti-katolske bevægelse (Reformationen) med centrum i
Haderslev og Malmø. Eksporten af stude var blevet en indbringende
forretning. l Skåne ejede fem adelsslægter (bl. a. Tott, Urne og
Ulfeldt-slægterne) 113 af de 140 adelige herregårde, men i yderområder som Nørre Halland, Indre Halland, Nordskåne og i
Blekinge var der kun få adelsmænd og mange selvejerbønder.
Efter Reformationen blev København mere og mere Danmarks hovedstad mens
Lund sygnede hen. Med Christian den Fjerde startede Danmarks
nedgangstid samtidig med at Christians byggerier - et udtryk for
Christians billede af sig selv - skød op. Christianshavn, Christianstad,
Christianopel er eksempler herpå.
Vi er her i en europæisk nedgangstid, hvor f. eks. priserne på
stude faldt. Men Sverige havde som blev endnu mere betydningsfuldt,
nemlig jern og kobber. Den styrke, som fulgte med disse betydningsfulde
metaller, var baggrunden for Sveriges opstigen til europæisk stormagtsstatus
- og senere sejr i opgøret med Danmark.
Den nordiske Syvårskrig (1563-70) og Kalmarkrigen (1611-13) samt
krigene 1645-60 betegnede magtopgøret mellem Danmark og Sverige.
Ved Roskildefreden blev Danmark kløvet. Østdanmark blev til
Sydsverige.
For lokalbefolkningen var forandringerne ikke så store. De danske
interesser gik i stedet sydpå, til Nordtyskland, hvilket bl.a. ses
af at den danske konge var parat til at erstattet Bornholm med Rygen.