Dansk-Skaansk Forenings rundskrivelse 2001:3. juli 2001

Universitet i Lund starter Skåneprojekt

Lunds Universitet har etableret et forum under navnet "Center for Danmarksstudier". Med Øresundsregionen in mente er der blevet sat fokus på Skånelands historiske og geografiske tilknytning til Danmark. Projektet, der følges op af flere lignende forelæsninger, heddet "Från Östdanmark til Sydsverige".

I den første indledende forelæsning beskæftigede professor Harald Gustafsson sig med tiden op til afståelsen og frem til indførelsen af svensk lovgivning i 1683. Emner som den skånske modstand, snaphanernes og friskyttekorpsenes aktiviteter og de andre eksempler på åbenlys modstand mod det svenske styre blev ikke berørt.

Det følgende er et referat baseret på Harald Gustafssons foredrag, som startede mod at han projicerede nutidens atlas tilbage til dengang ved hjælp af overheads.

Et samlet dansk rige udsprang af det magtcentrum, som etableredes i Sydjylland i 7-8-900 årene. Under Harald Blåtand "bredte" dette danerige sig til det, som senere blev til Danmark, hvorved Lejrdynastiet blev etableret. Yderprovinser som Vendsyssel, Nørre Halland og Blekinge tilhørte periferien, Sjælland var en central landsdel, men også Vestskåne havde samme centrale placering. Da Asser i 1103-04 blev Ærkebiskop i Norden var der 26 kirker i Lundområdet. Kirken dengang stod for kontinuitet og kristendommen var en organisationsform af lige stor betydning som kongemagten.

Landstingene var af central betydning. I de skånske lande herskede "Skånske Lov" og senere "Skånske Kirkelov". Senere far Hansaen via handelen afgørende betydning for bydannelsen. Dertil kommer Øresundstolden og sildefiskeriet.

I 1300 årene forstærkedes kampen om Øresund. Under Danmarks opløsning gav Skånelandene sig ind under Magnus Eriksson i 1332, men i 1360 kom de tilbage under Valdemar Atterdags generobring. Et nyt tilbageslag for Danmark skete i 1370, hvor Valdemar Atterdag ved freden i Stralsund til Hansaen måtte afstå Vestskåne med byer og slotte på 15 år.

Med Kalmarunionen nås højdepunktet af nordisk kongemagt. Erik af Pommern udvider Øresundstolden. Senere følger Unionskrigene og kampen mod Hansaen. Christian den Anden ville centralisere magten og afskaffe landskabslovene i 1513, men den jyske adels oprør forpurrede den borgervenlige konges planer.

I 1536 begyndte den anti-katolske bevægelse (Reformationen) med centrum i Haderslev og Malmø. Eksporten af stude var blevet en indbringende forretning. l Skåne ejede fem adelsslægter (bl. a. Tott, Urne og Ulfeldt-slægterne) 113 af de 140 adelige herregårde, men i yderområder som Nørre Halland, Indre Halland, Nordskåne og i Blekinge var der kun få adelsmænd og mange selvejerbønder.

Efter Reformationen blev København mere og mere Danmarks hovedstad mens Lund sygnede hen. Med Christian den Fjerde startede Danmarks nedgangstid samtidig med at Christians byggerier - et udtryk for Christians billede af sig selv - skød op. Christianshavn, Christianstad, Christianopel er eksempler herpå.

Vi er her i en europæisk nedgangstid, hvor f. eks. priserne på stude faldt. Men Sverige havde som blev endnu mere betydningsfuldt, nemlig jern og kobber. Den styrke, som fulgte med disse betydningsfulde metaller, var baggrunden for Sveriges opstigen til europæisk stormagtsstatus - og senere sejr i opgøret med Danmark.

Den nordiske Syvårskrig (1563-70) og Kalmarkrigen (1611-13) samt krigene 1645-60 betegnede magtopgøret mellem Danmark og Sverige.

Ved Roskildefreden blev Danmark kløvet. Østdanmark blev til Sydsverige.

For lokalbefolkningen var forandringerne ikke så store. De danske interesser gik i stedet sydpå, til Nordtyskland, hvilket bl.a. ses af at den danske konge var parat til at erstattet Bornholm med Rygen.

Såvidt Harald Gustafssons i øvrigt veldisponerede og pædagogisk anlagte foredrag, der havde et bredt udsnit af mennesker som tilhørere, hvoraf kun en lille del var studerende.

Han udbyggede sin forklaring om at forandringerne for lokalbefolkningen ikke var så store med at sige, at det gjaldt det daglige liv. Derimod kom han ikke ind på den dobbelte beskatnings betydning efter 1658, de de øvrige byrder for den skånelandske befolkning eller den konkrete militære modstand 1658-60.

Fra salen blev der stillet et spørgsmål om befolkningen dengang havde bevidsthed om at tilhøre en bestemt nation. Gustafsson forklarede, at man dengang havde en anden horisont med det lokale, nære samfund som det vigtigste, men hvis man stillede det direkte spørgsmål til en skåning hvilken nation han tilhørte, om han altså var dansk eller hvad han var... "då vilde han nog svara: Ja, jag är dansk".

Stig Wørmer