Samarbejde omkring Øresund
Referat af foredraget af Roland Palmqvist, borgmester i Kevlinge

Efter generalforsamlingens afslutning bød DANSK-SKAANSK FORENINGs formand velkommen til Roland Palmqvist, borgmester i Kevlinge kommune i Skåne. Palmqvist præsenterede sig selv som halvdansk - og som repræsentant for Kevlinge kommune med 24.000 indbyggere og et omfang på omkring 15 x 25 km. Desuden er Palmqvist repræ­sen­tant for en region; nemlig Skåne der jo nu er eet len.

Borgmesteren fra Barsebæks værtskommune Kevlinge, Roland Palmquist (t.v.) og Dansk-Skaansk Forenings formand, Jørgen Brandt (t.h).

Der er 33.000 ansatte i Skåne­regionen. 90% af al kraft rettes mod Danmark, og broen påvirker kraftigt. Det var Stockholm der havde besluttet at akceptere broen, hvilket var godt - ellers var den ikke kommet. Skånes udvikling de sidste tredive år har været præget af, at skatten har været lav, og af, at Stockholm ikke har kunnet støtte Skåne. Tilsvarende har folketinget hidtil ikke støttet Køben­havn, men det er nu vendt. Siden 1658 har Skåne haft 600 km. til den ny hovedstad. Halvtreds år efter Skånes overgang til Sverige gik det ned ad bakke for Skåne, og sådan har det været siden. Det skal nu vendes. Markedet på begge sider af sundet må smelte sammen.
Men hvad indebærer en region? Vi må have kontakter; vi må rejse. Vi må have en integration. Det må være lige så naturligt for en ung i Kevlinge at studere i København som i Lund. Arbejdskraften må naturligt kunne flyttes, og man må kunne bo på begge sider af sundet. Efter dansk indflydelse ændredes skattebetalingen, så skatten betales hvor man arbejder. Derfor er der et problem med danske, der arbejder i Danmark og bor i Skåne.
Stockholm er bange for at miste indflydelse, og ingen steder er regionsudviklingen så stærk som i Skåne. Også Halland, Blekinge og det sydlige Småland retter nu blikket mod syd. Det er naturligvis København, der er centrum for regionen. Store selskaber vil vælge København og regionsområdet.
Men vil folket have en region? Det er vigtigt at føle fællesskab. Det er frustrerende, at Danmark er uinteresseret i Skåne; det virker som om, det er et ubearbejdet sår. I Skåne har vi forandret os siden overgangen til Sverige, men vi er ikke blevet svenske. Hvad angår sproget skal dansk igen indføres i skolen. I skåne vil vi gerne dette samarbejde. Hvis de danske vil vedkende sig historien og ikke benægte den, kan dette ikke mislykkes – så vil det gå af sig selv.
Der er een knast i det praktiske samarbejde: Atomkraftværket i Barsebæk som ligger i Kevlinge kommune. 85% af borgerne i Kevlinge er for Barsebækværket. Skulle Barsebæk­værket lukkes nu, ville man være nødt til at trække på forældede danske kulværker, der forurener bl.a. grundvandet. Disse kulkraftværker må erstattes af ikke-forurenende kraftværker, inden man kan lukke Barsebækværket.

Adam Wagner, referent