Offentlig høring om Øresundsregionens fremtid 
Efter generalforsamlingen var foreningen vært for en offentlig høring om Øresundsregionens fremtid

Formanden for Dansk-Skaansk Forening, Jørgen Brandt, bød velkommen til forsamlingen og til panelet, bestående af amtsborgmester for Skåne (Ordförande för Skånetinget) Carl Sonesson, formanden for Hovedstadens Udviklingsråd amts­borgmester for Roskilde Kristian Ebbensgaard, borgmester i Helsingør Per Tærsbøl. – (Borgmester i Kævlinge Roland Palmqvist var blevet forhindret i at deltage fra starten af). 

Carl Sonesson indledte med at takke for indbydelsen og udtrykte sin glæde over, at Øresundsbroen nu igen binder Sjælland og Skåne sammen efter den adskillelse, Roskildefreden forårsagede. Isen var den gang vort problem. Den muliggjorde Carl Gustavs togt over Bælterne med Roskildefreden til følge og under Skånske Krig hjalp frosten svenskerne over mange åer. Således frøs Kævlinge Aa til, så at Karl XI kunne gå over den og i ryggen på den danske hær. 
For at fremme forsvenskningen oprettedes Lunds Universitet og Skåne deltes i to len for at splitte skåningene, således at de ikke kunne tale med een stemme. Derfor fik skåningene altid mindre tilbage for deres skattepenge end de afleverede. 
Først i 1980'erne begyndte der at ske noget. I 1989 faldt Berlin-muren og dermed jerntæppet, Tyskland blev derefter genforenet, grænserne åbnedes og de gamle forbindelser over Østersøen, øst-vest og nord-syd genoprettedes. 
Øresundsområdet udgjorde kernen i Middelalderens Østersøområde og en vigtig del af Hansaforbundets virke. 
I 1992 meddelte skåningene Stockholm, at de ønskede at blive samlet i eet Skånelen. Dette trådte da i funktion som et eksperiment 1.1. 1999. Nu har Skåne Len med 1.1 millioner indbyggere samarbejdsaftaler med forbundslandene Slevig-Holsten og Meklenborg-Forpommern, med russisk Østprøjsen ("Kaliningrad") og polske områder samt et kontor i Bryssel/Bruxelles. 
En trekant med nordspidsen i Skåne har sydvest- og sydøstspidserne i Hamborg og Berlin. Skal Skåne klare sig i den konkurrence må det samarbejde med de 2 1/2 millioner sjællændere. Led i dette samarbejde er bl.a. Øresundskomiteen, Øresundsuniversitetet, IT-virksomheders netværk, samarbejdet på områderne levnedsmidler, bioteknik og lægemidler. Øresundsområdet huser således 75% af alle lægemiddelforetagender i Skandinavien. Dette "Medicon Valley" er det næststørste i Europa og er nu så interessant for udenlandske virksomheder, at de må have en repræsentant her. 
Øresundsbroen er en stor succes hvad angår togrejsende, men en fiasko for motortrafikken. Taksterne er for høje og det udgør en alvorlig hindring for passage af Øresund. I det hele taget udgør de alt for høje takster og gebyrer på en lang række områder en væsentligt hindring for samkvemmet og udviklingen af Øresundsområdet, såsom post, giro, tele, pengeoverførsel og -veksling. Fra Malmø er det mærkeligt nok ni gange dyrere at tale i telefon med København end med Stockholm. Dankortet og tilsvarende skånske kort kan ikke bruges på den anden side af Øresund! Ganske upraktisk og hæmmende for samkvemmet. Der er virkelig mange ting at tage fat på her hvis Øresundsområdet skal komme til at fungere effektivt.

Kristian Ebbensgaard indledte med at røbe, at nok var han vestjyde, men han havde i sine unge år arbejdet i Skåne og havde derved lært landet at kende. Desuden havde han som borgmester i Køge deltaget i byens venskabssamarbejde med Christianstad. 
Også han gav udtryk for at året 1989 betød et vendepunkt for Europa med en vældig udvikling til følge. En af følgerne er Sveriges medlemskab af EU. 
Dansk-Skaansk Forening står for den folkelige kontakt over Sundet i modsætning til den bureaukratiske, man er ved at bygge op og som ikke kan stå alene. 
Den nye situation omkring Øresund kræver en strukturtilpasning. Vi må hjælpe hinanden over Sundet. Amtsborgmesteren kom meget ind på det pr. 1. juli 2000 ved ved lovgivning oprettede Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), der omfatter det samme som Hovedstadsrådet i sin tid. Denne institution skal også tage sig af udviklingen af Øresundsregionen, så Skånetinget har nu fået en samarbejdspartner.
Han nævnte også som eksempel den kompetanceudveksling, der foregår mellem universiteterne, ikke mindst mellem Roskilde og Lund. Den har også inspireret til at skabe en samarbejdsproces internt i Danmark. Endvidere arbejder man på at skabe et regionalt samarbejde Øresund-"Slesvig-Holsten"-Hamborg. Det nye århundredes store udfordring bliver nedbrydelsen af de hindringer statsgrænserne i Øresund og Sønderjylland udgør mellem Danmark-Sverige og Danmark-Tyskland. Derfor har man også i Sønderjylland oprettet et regionalt samarbejde mellem amterne på hver side af statsgrænsen af 1920.

Helsingørs borgmester Per Tærsbøl kommer fra Vestsjælland, men med jydske forældre. Han understregede meget kraftigt, at han som folketingsmand 1990-94 naturligvis var gået ind for, at broen skulle bygges mellem København og Malmø (dog på betingelse af at der også på et tidspunkt kom en bro mellem Helsingør og Helsingborg) - Dette kunne han dog ikke gøre uden at påpege, at broen København-Malmø måtte blive en betalingsbro, idet den ellers ville udkonkurrere færgefarten mellem Helsingør og Helsingborg, der var af stor betydning for erhvervslivet og dermed beskæftigelsen i Helsingør.

Han påpegede, at integrationen omkring Øresund krævede tre betingelser opfyldt, hvis den nogensinde virkeligt skulle blive til noget:
1) Infrastrukturen måtte være i orden, altså faste for­bin­delser og hyppige færgeafgange, 
2) samme regelsæt på begge sider af Sundet, altså har­mo­nisering af lovgivningen tværs over vandet, og 
3) folkelig opslutning omkring projektet. 
Nok har Øresundsbroen ikke tiltrukket nær så mange motor­kørende som forventet, men alligevel er den stor succes. Aldrig har så mange rejst over Øresund som nu, også i bil. Men broen må ikke blive gratis før Store­bæltsbroen og inden da skal vi have en jernbanetunnel Helsingør-Helsingborg. 
Der venter et stort arbejde med at harmonisere alle tekniske hindringer, der er for et nært samarbejde over Øresund, såsom hele arbejdsmarkedsproblematikken og de dermed forbundne skatteregler. 
For eksempel betaler man på den ene side af Sundet skat til bopælkommunen mens man på den anden side betaler til den kommune, hvori man arbejder. Det skaber problemer for det voksende antal sundpendlere samt for deres kommuner. 
Den mentale bro må vi også udbygge. Helsingør og Helsingborg har altid været uofficielle venskabsbyer. Byrådsmedlemmerne mødtes een gang årligt for at drøfte fælles problemer, men det blev ikke rigtigt til noget. Man gik mest op i frokosten og det hyggelige samvær. 
Da Tærsbøl var blevet borgmester i 1995 foreslog han derfor en effektivisering af samarbejdet. De to borgmestre skulle skiftes til at være borgmester for begge byer på een gang. Tærsbøl lagde for i 1995. Nu har man et formaliseret samarbejde med mange fællesprojekter i gang. Bl.a. kommenterer man hinandens kommuneplaner. 

Efter disse tre indledninger til høringen var der efter en kort pause til at stille spørgsmål. De to vigtigste blev rettet til Sonesson fra Claus Nissen og Alf Bruhn. Nissen spurgte til Blekinge og Halland. Sonesson svarede at Blekinge var et meget lille len på kun 200.000 indbyggere. Man var usikre på sig selv. Den vestlige del drages mod Skåne, mens Blekinge som helhed nok helst ville være sin egen. Halland er klemt mellem Skåne og Göteborg, Sydhalland drages mod Skåne, Nordhalland mod Göteborg. 
Alf Bruhn ville vide om Sonessons hjerte ligger i Stockholm eller i København og om skåningene vil nærmere til Danmark. Sonesson svarede at de allerfleste skåninge betragter København som deres hovedstad. Vor kærlighed er over Sundet til Sjælland.
Formanden indskød, at foreningen efter sine vedtægter vil samarbejde med en Dansk-Hallandsk Forening og en Dansk-Blekingsk Forening, hvis sådanne stiftes. 

Der udspandt sig en trafikdebat under hvilken Tærsbøl gjorde opmæksom på at det er jyderne, der styrer trafikinvesteringerne i Danmark. Nu må have styrket Sjællands og især Øresundsområdets infrastruktur. Motorvejene skal anlægges der, hvor der er brug for dem, ikke hvor der tilfældigvis er plads. 

Herefter drøftedes ældresamarbejdet over Sundet og der spurgtes om, hvilke muligheder HUR og Skånetinget havde for at hjælpe de små foreninger med at komme i forbindelse med hinanden. Ebbensgaard nævnte Øresundskomiteens hjemmeside og internettet i det hele taget. Sonesson nævte at Skånetinget støtter adskillige foreninger og at man har en skånsk historiebog under udarbejdelse, som skal lægges ud på nettet. 

Regionernes Europa drøftedes. Hvis der skulle skabes nye familiebånd hen over Øresund måtte forbindelserne lettes med bl.a. gratis bro og fælles valuta. I det hele taget var taksterne for passage over Øresund det emne, der optog debatten mest. 

Under debatten blev det klart, at der ikke var noget ønske fra indledernes side om udbygning af samarbejdet udover den bestående Øresundskomite. Alt videre måtte ligge ude i en meget fjern fremtid. Dette synspunkt blev underbygget af, at man var enige i panelet om, at integrationen ikke foregår med den hast, man havde kunnet forvente, og at det derfor var realistisk at understrege, at integration tager meget lang tid. De to amtsborgmestre underbyggede deres synspunkter fra høringen den følgende onsdag i en fællesudsendelse mellem Københavns Radio og Radio Malmøhus i "Øresund Direkte" kl. 9.10-9.30. 

Det lykkedes Kævlinges borgmester, Roland Palmqvist, at nå frem inden høringen var slut. Da han ikke havde hørt noget af det hidtil passerede, var han naturligvis vanskeligt stillet. Han koncentrerede sig derfor om sin kommunes situation. Mest alvorlig var dog hans påpegning af at den rigelige adgang til vestfra at tage svensk TV nu havde betydet, at det nu var sværere for sjællænderne at forstå skånsk end svensk. Det var noget, der virkelig gjorde ham ondt. 
Han kunne dog konstatere at integrationen stadig øges, men uden lavere takster bliver det ikke til så meget. Han så flere og flere danske biler ved et stort købecenter i Malmø og halvdelen af de skiløbere han havde set ved et skicenter på Hallandsås var danske.
Europa kommer til at hjælpe os med integrationen. Vi skal kunne slå os ned, hvor vi vil.
- Alle var utroligt glade for, at det var lykkedes ham at nå frem og deltage i høringens sidste fase. 

H. Bussenius-Larsen og J. Brandt