Dansk-Skaansk Forenings
rundskrivelse 2001:2. april 2001 Offentlig
høring om Øresundsregionens fremtid
Efter generalforsamlingen var foreningen
vært for en offentlig høring om Øresundsregionens fremtid Formanden for
Dansk-Skaansk Forening, Jørgen Brandt, bød velkommen til forsamlingen
og til panelet, bestående af amtsborgmester for Skåne (Ordförande för Skånetinget)
Carl Sonesson, formanden for Hovedstadens Udviklingsråd amtsborgmester for Roskilde
Kristian Ebbensgaard, borgmester i Helsingør Per Tærsbøl.
(Borgmester i Kævlinge Roland Palmqvist var blevet forhindret i
at deltage fra starten af).
Carl
Sonesson indledte med at takke for indbydelsen og udtrykte sin
glæde over, at Øresundsbroen nu igen binder Sjælland og Skåne sammen
efter den adskillelse, Roskildefreden forårsagede. Isen var den gang
vort problem. Den muliggjorde Carl Gustavs togt over Bælterne med
Roskildefreden til følge og under Skånske Krig hjalp frosten svenskerne over mange åer. Således
frøs Kævlinge Aa til, så at Karl XI kunne gå over den og i ryggen på den
danske hær.
For at fremme forsvenskningen oprettedes Lunds Universitet og Skåne
deltes i to len for at splitte skåningene, således at de ikke kunne
tale med een stemme. Derfor fik skåningene altid mindre tilbage for deres skattepenge end de afleverede.
Først i 1980'erne begyndte der at ske noget. I 1989 faldt Berlin-muren
og dermed jerntæppet, Tyskland blev derefter genforenet, grænserne åbnedes og de gamle
forbindelser over Østersøen, øst-vest og nord-syd genoprettedes.
Øresundsområdet udgjorde kernen i Middelalderens Østersøområde og
en vigtig del af Hansaforbundets virke.
I 1992 meddelte skåningene Stockholm, at de ønskede at blive samlet i eet
Skånelen. Dette trådte da i funktion som et eksperiment 1.1. 1999. Nu
har Skåne Len med 1.1 millioner indbyggere samarbejdsaftaler med forbundslandene
Slevig-Holsten og Meklenborg-Forpommern, med russisk Østprøjsen
("Kaliningrad") og polske områder samt et kontor i Bryssel/Bruxelles.
En trekant med nordspidsen i Skåne har sydvest- og sydøstspidserne i Hamborg
og Berlin. Skal Skåne klare sig i den konkurrence må det samarbejde med de 2
1/2 millioner sjællændere. Led i dette samarbejde er bl.a. Øresundskomiteen, Øresundsuniversitetet,
IT-virksomheders netværk, samarbejdet på områderne levnedsmidler, bioteknik og lægemidler. Øresundsområdet
huser således 75% af alle lægemiddelforetagender i Skandinavien. Dette
"Medicon Valley" er det næststørste i Europa og er nu så
interessant for udenlandske virksomheder, at de må have en repræsentant her.
Øresundsbroen er en stor succes hvad angår togrejsende, men en fiasko
for motortrafikken. Taksterne er for høje og det udgør en alvorlig hindring for passage af Øresund.
I det hele taget udgør de alt for høje takster og gebyrer på en lang række områder en væsentligt hindring for
samkvemmet og udviklingen af Øresundsområdet, såsom post, giro, tele, pengeoverførsel og
-veksling. Fra Malmø er det mærkeligt nok ni gange dyrere at tale i telefon med København end med Stockholm.
Dankortet og tilsvarende skånske kort kan ikke bruges på den anden
side af Øresund! Ganske upraktisk og hæmmende for samkvemmet. Der er virkelig mange ting at tage fat på her hvis Øresundsområdet
skal komme til at fungere effektivt.

Carl Sonesson
(Ordförande för
Skånetinget)
&
Kristian Ebbensgaard
(Hovedstadens Udviklingsråd, amtsborgmester for Roskilde)
|
Kristian Ebbensgaard indledte med at røbe, at nok var han
vestjyde, men han havde i sine unge år arbejdet i Skåne og havde derved
lært landet at kende. Desuden havde han som borgmester i Køge deltaget
i byens venskabssamarbejde med Christianstad.
Også han gav udtryk for at året 1989 betød et vendepunkt for Europa
med en vældig udvikling til følge. En af følgerne er Sveriges
medlemskab af EU.
Dansk-Skaansk Forening står for den folkelige kontakt over Sundet i
modsætning til den bureaukratiske, man er ved at bygge op og som ikke kan stå alene.
Den nye situation omkring Øresund kræver en strukturtilpasning. Vi må
hjælpe hinanden over Sundet. Amtsborgmesteren kom meget ind på det pr.
1. juli 2000 ved ved lovgivning oprettede Hovedstadens Udviklingsråd
(HUR), der omfatter det samme som Hovedstadsrådet i sin tid. Denne
institution skal også tage sig af udviklingen af Øresundsregionen, så
Skånetinget har nu fået en samarbejdspartner.
Han nævnte også som eksempel den kompetanceudveksling, der foregår
mellem universiteterne, ikke mindst mellem Roskilde og Lund. Den har også
inspireret til at skabe en samarbejdsproces internt i Danmark. Endvidere arbejder man på at skabe et regionalt
samarbejde Øresund-"Slesvig-Holsten"-Hamborg. Det nye
århundredes store udfordring bliver nedbrydelsen af de hindringer
statsgrænserne i Øresund og Sønderjylland udgør mellem Danmark-Sverige og
Danmark-Tyskland. Derfor har man også i Sønderjylland oprettet et regionalt samarbejde mellem
amterne på hver side af statsgrænsen af 1920.
Helsingørs borgmester Per Tærsbøl kommer fra Vestsjælland, men med jydske forældre. Han understregede meget
kraftigt, at han som folketingsmand 1990-94 naturligvis var gået ind
for, at broen skulle bygges mellem København og Malmø (dog på betingelse af at der også på et
tidspunkt kom en bro mellem Helsingør og Helsingborg) - Dette kunne han dog ikke gøre uden at påpege, at broen København-Malmø måtte blive en
betalingsbro, idet den ellers ville udkonkurrere færgefarten mellem Helsingør og
Helsingborg, der var af stor betydning for erhvervslivet og dermed beskæftigelsen i
Helsingør.

Per Tersbøl, borgmester i Helsingør
|
Han påpegede, at integrationen omkring Øresund
krævede tre betingelser opfyldt, hvis den nogensinde virkeligt skulle blive til noget:
1) Infrastrukturen måtte være i orden, altså faste forbindelser og hyppige færgeafgange,
2) samme regelsæt på begge sider af Sundet, altså harmonisering af
lovgivningen tværs over vandet, og
3) folkelig opslutning omkring projektet.
Nok har Øresundsbroen ikke tiltrukket nær så mange motorkørende som forventet, men alligevel er den stor
succes. Aldrig har så mange rejst over Øresund som nu, også i bil. Men broen må ikke blive gratis før Storebæltsbroen og inden da
skal vi have en jernbanetunnel Helsingør-Helsingborg.
Der venter et stort arbejde med at harmonisere alle tekniske hindringer, der
er for et nært samarbejde over Øresund, såsom hele
arbejdsmarkedsproblematikken og de dermed forbundne skatteregler.
For eksempel betaler man på den ene side af Sundet skat til bopælkommunen mens man på den anden side betaler til den kommune, hvori man arbejder. Det skaber problemer for det voksende antal sundpendlere samt for deres kommuner.
Den mentale bro må vi også udbygge. Helsingør og Helsingborg har altid været uofficielle venskabsbyer. Byrådsmedlemmerne
mødtes een gang årligt for at drøfte fælles problemer, men det blev ikke rigtigt til noget. Man gik mest op i
frokosten og det hyggelige samvær.
Da Tærsbøl var blevet borgmester i 1995 foreslog han derfor en effektivisering af samarbejdet. De to borgmestre
skulle skiftes til at være borgmester for begge byer på een gang.
Tærsbøl lagde for i 1995. Nu har man et formaliseret samarbejde med mange fællesprojekter
i gang. Bl.a. kommenterer man hinandens kommuneplaner.
Efter disse tre indledninger til høringen var der efter en kort pause til at
stille spørgsmål. De to vigtigste blev rettet til Sonesson fra Claus Nissen og Alf
Bruhn. Nissen spurgte til Blekinge og Halland. Sonesson svarede at Blekinge var et meget lille len på kun 200.000
indbyggere. Man var usikre på sig selv. Den vestlige del drages mod Skåne, mens
Blekinge som helhed nok helst ville være sin egen. Halland er klemt mellem Skåne og
Göteborg, Sydhalland drages mod Skåne, Nordhalland mod Göteborg.
Alf Bruhn ville vide om Sonessons hjerte ligger i Stockholm eller i København og om
skåningene vil nærmere til Danmark. Sonesson svarede at de allerfleste
skåninge betragter København som deres hovedstad. Vor kærlighed er over
Sundet til Sjælland.
Formanden indskød, at foreningen efter sine vedtægter vil samarbejde med en
Dansk-Hallandsk Forening og en Dansk-Blekingsk Forening, hvis sådanne
stiftes.
Der udspandt sig en trafikdebat under hvilken Tærsbøl gjorde opmæksom på at det er jyderne, der styrer
trafikinvesteringerne i Danmark. Nu må have styrket Sjællands og især Øresundsområdets
infrastruktur. Motorvejene skal anlægges der, hvor der er brug for dem, ikke hvor der
tilfældigvis er plads.
Roland Palmqvist, borgmester i Kevlinge
|
Herefter drøftedes ældresamarbejdet over Sundet og der spurgtes om, hvilke muligheder
HUR og Skånetinget havde for at hjælpe de små foreninger med at komme i forbindelse med
hinanden. Ebbensgaard nævnte Øresundskomiteens hjemmeside og internettet i det hele taget. Sonesson nævte at Skånetinget støtter adskillige foreninger og at man har
en skånsk historiebog under udarbejdelse, som skal lægges ud på nettet.
Regionernes Europa drøftedes. Hvis der skulle skabes nye familiebånd hen over Øresund måtte forbindelserne lettes med bl.a. gratis bro og fælles valuta. I det hele taget var taksterne for passage over Øresund det emne, der optog debatten mest.
Under debatten blev det klart, at der ikke var noget ønske fra indledernes side om
udbygning af samarbejdet udover den bestående Øresundskomite. Alt videre måtte ligge ude
i en meget fjern fremtid. Dette synspunkt blev underbygget af, at man var enige i panelet om, at integrationen ikke foregår med den
hast, man havde kunnet forvente, og at det derfor var realistisk at understrege, at integration tager meget
lang tid. De to amtsborgmestre underbyggede deres synspunkter fra høringen den følgende onsdag i en
fællesudsendelse mellem Københavns Radio og Radio Malmøhus i "Øresund
Direkte" kl. 9.10-9.30.
Det lykkedes Kævlinges borgmester, Roland Palmqvist, at nå frem inden høringen var slut. Da han ikke havde hørt noget af det hidtil passerede, var han naturligvis
vanskeligt stillet. Han koncentrerede sig derfor om sin kommunes situation. Mest alvorlig var dog hans påpegning
af at den rigelige adgang til vestfra at tage svensk TV nu havde betydet, at det nu var sværere for sjællænderne at forstå skånsk end svensk. Det var noget, der virkelig gjorde ham ondt.
Han kunne dog konstatere at integrationen stadig øges, men uden lavere takster bliver det ikke til så meget. Han så flere og flere danske biler ved et stort købecenter i Malmø og halvdelen af de skiløbere han havde set ved et
skicenter på Hallandsås var danske.
Europa kommer til at hjælpe os med integrationen. Vi skal kunne slå os
ned, hvor vi vil.
- Alle var utroligt glade for, at det var lykkedes ham at nå frem og deltage i høringens sidste
fase.
H. Bussenius-Larsen og J. Brandt
|