Den danske hærs landgang i Skåne
Af Flemming Andersen

Den 10. November 1709 blev den danske landgangsflåde ordnet; men da det var stille vejr, nåede man den dag ikke videre end til ud for Skovshoved, hvor man ankrede. Den næste morgen kl. 7 blev der lettet anker, hvorefter hele flåden stod over mod den skånske kyst. Da man var kommen et par mil til søs, hørte man, at der fra Malmø og Landskrone 3 gange blev givet svensk løsen (2 skud), og Gyldenløve besvarede den svenske hilsen med det danske løsen, 3 skud. Kl. 15 ankrede flåden ud for Råå teglværk, ca. 7,5 km. syd for Helsingborg. En skånsk fisker kom med melding om, at der lå 1500 svenskere omkring Råå. Orlogsskibene lagde sig på linie med bredsiden mod land. Det angives, at Reventlows oprindelige hensigt havde været at lande i Helsingborg den 12. november, og at han kun opgav denne plan, fordi vind og strøm blev kontrær, men Råå frembød så store fordele, at en længere vaklen var umulig. Fiskerlejet ligger ved mundingen og danner i forbindelse med vandløbet en fortrinlig stilling for en landsat styrke. Åen, der fra Raus løber 1250 meter lige mod vest, drejer tæt øst for Råå lige mod syd op falder efter et løb på 950 meter i sundet. Nord for Råå var terrænet moradset. Landgangshæren ville således straks kunne sætte sig fast, åen og fiskerlejet dækkede front og højre flanke, strandengene sikrede tilstrækkelig mod angreb i venstre flanke, da fjenden kun havde rytteri. Rytteriets hovedstyrke var således opstillet, at den ikke kunne ses, endsige beskydes fra den danske flåde.
Den 12. nov. kl. 8 løb kongejagten hen til flåden; admiralskibet saluterede med 27 skud, alle de andre orlogskibe hilste kongen på samme vis, kort efter tordnede også Kronborgs kanoner; "det hele var overmåde skønt og magnifikt at se og høre". Imidlertid samledes fartøjerne, der skulle tage landgangstropperne om bord, og snart efter bevægede ekspeditionen med grenaderkorpset i spidsen sig mod land. En søofficer med et Dannebrogsflag i hånden var den første, der satte sin fod på kysten, og umiddelbart efter ham kom kaptajn H. J. Schack med 100 grenaderer, som tog front mod Raus. Dronningens betaillon dækkede højre flanke med front mod teglværket, garden stod til venstre med front mod Helsingborg.
Det hele foregik som en stor og pompøs parade, og inden aften var over 5000 mand landsatte. Om eftermiddagen gik kongen i land og tog ophold i en lille kro ved broen over åen, som var bevogtet af de 100 grenaderer. kl. 18 blev parole op feltråb udgivet, de passede selvfølgelig til lejligheden: SKÅNE OG FREDERIK.
Den svenske Magnus Stenbock havde overværet landgangen fra Bæltebjerg 11 km. syd­øst for Råå.

Modstand ville ganske sikkert have været unyttig, de svenske rytterregimenter ville uden tvivl være bukkede under for ilden fra de danske kanoner og musketter, op Reventlow ville have indledet sit felttog med en let vunden sejr; men hårdt må det have været at se fjenden lande uden at man turde lægge ham et halmstrå i vejen. Stenbocks forhold blev billiget både af defensionskommissionen og af Carl XII's selv; hans adfærd var også fuldstændig korrekt, bedre overvejet end de danskes ved Tibberup mølle 9 år tidligere; netop på grund af rytternes og landeværnets kække, men håbløse modstand blev Carl XII's landgang på Sjælland en "heltebedrift", medens Frederik IV's landgang i Skåne har et fuldstændigt dagligdags præg over sig: en sejr over Stenbock og hans 3000 ryttere ville have stemplet foretagendet som en krigerisk dåd af rang og gjort den 12. nov. 1709 til en af Danmarks hædersdage.
Den 13. fortsattes udskibningen trods stormen, der havde rejst sig. Hele fodfolket kom i land. En del skåninger der kom til lejren meddelte, at svenskerne havde forladt Helsingborg, efter at have fornaglet kanonerne op på Kernen. Kongen tilsagde staden en nådige beskyttelse dagen efter.
Den 14. var dragonerne udskibede, men en del af rytteriet og hestene befandt sig endnu om bord. Transporten var i det hele forløbet heldigt, dog havde rytteriet mistet 193 heste, der var kreperede på grund af den slette installation; man havde måttet opbryde dækket på flere skibe for at skaffe dyrene luft. Artilleriet blev landsat i Helsingborg.
Det gik småt med materiellets udskibning; de første nætter måtte folkene ligge under åben himmel led meget i ublide vejrlig.
Den 20. Nov. var hele hæren anbragt i lejren ved Råå og omegn; forplejningsstyrken var dengang følgende:

Inden årets slutning havde danskerne uden modstand befriet Engelholm og Lund samt Rønneåens overgangsteder, og indesluttet Landskrone og Malmø. Skatter, proviant og forsyning blev opkrævet af befolkningen til troppernes underhold. Udsendte rytterafdelinger havde forsynet sig helt ned til Ysted og Simmershavn. I Skåne blev udskrevet 4000 heste.
Den 5. Januar 1710 rykkede den danske hær frem af den vej, som skitsen til højre viser. Angrebsstyrken var kun på 6700 mand.

Læs også i aktuelle rundskrivelse om slaget ved Helsingborg