Dansk-Skaansk Forenings
rundskrivelse 1997:1. April 1997 Opbrud
ved sund og bælt
Formandsberetningen ved generalforsamlingen 1997, v/ Jørgen Brandt
Der er senest
sket 3 afgørende ting omkring Øresundsregionen: 1. Broen mellem Skåne
og Sjælland er ved at blive en realitet. 2. Skåne, der hidtil har været
opdelt i to administrative enheder, samles nu i en enkelt
amtskommune/len. 3. Fra svensk industris side påpeges det, at hvis Øresundsregionen
skal opnå slagkraft, må regelsættet på begge sider af Sundet være
det samme.
Fra vor forenings side har vi altid været tilhængere af broen mellem
Sjælland og Skåne, og vi har været enige i, at den kommer til at forløbe
mellem Sundets to største byer, København og Malmø. Vi har ikke haft
nogen indflydelse på nogen af delene, men vi har været på linje,
med det konstaterede behov, der nu resulterer i, at den bliver bygget.
Det ville have været rart, om der havde været en sådan velstand
tilstede på begge sider af Sundet, at vi havde haft mulighed for at
give den til samfærdslen som en gave til fri benyttelse. Nu er
kendsgerningen den, at brugerne skal betale for broen gennem bompenge,
der opkræves i Limhavn. Dette kommer til at betyde, at dens betydning
bliver langt mindre end den kunne være blevet.
Den nye skånske
amtskommune bliver meget stor, og en tilsvarende samling af Sjælland
i en amtskommune er på tale. På den anden side udgør Skåne en klart
afgrænset geografisk enhed på samme måde som Fyn, der allerede i 1970
blev samlet til én amtskommune. Ligesom Odense og Svenborg
amters sammenlægning til Fyns Amt ikke stod alene, så står
sammenlægningen af Christiansstads og Malmøhus til samlet skånsk
kommunal enhed ikke alene. Omkring Göteborg sker en større
sammenligning af lenene til en meget stor kommunal enhed omkring
Sveriges næststørste by.Man vil muligvis fra svensk side gå videre
andre steder med sammenlægninger, men det kan dog nævnes, at man åbenbart
gerne i Halland vil have sit eget stift og altså frigøre sig fra Göteborg
stift.
Når der fra svensk side peges på, at der må være samme regelsæt på
begge sider af Sundet, kan man tørt bemærke, at det havde der også været,
hvis Sverige ikke havde påtvunget Danmark Roskildefreden og afståelsen
af bl.a. Skåne til Sverige. Det er svært for os, der lever nu, at
forestille os de vanvittige forhold, der i gamle dage herskede i Europa,
og som muliggjorde sådanne overgreb som overførsel af landsdele fra et
land til et andet. Det er derfor lykkeligt, at vi nu kan se, at her er
noget der må bødes på gennem bro og samarbejde.
Om svensk industris henvendelse til dansk industri - omtalt i
"Mandag Morgen" nr. 5 af 3. februar 1997 - er at sige det, at
Sveriges noget sene medlemsskab af EU naturligvis vil medføre en
overstatslig harmonisering, der også kommer Øresundsregionen til gode.
Forskelle i den sociale struktur ligger det nok tungere med. På
skatteområdet ligger det lidt lunere, idet Sverige sammen med Danmark
(og Ungarn) har verdens højeste moms på 25%, så der på dette punkt
ikke er nogen konkurrenceforvridning til stede de to bredder af Sundet
imellem. Dog gælder det at Sverige har en delt moms, idet fødevarer
indtil for nyligt var belagt med 21%, nu nedsat til 12%.
Får vi både i Danmark og i Sverige den fælleseuropæiske mønt,
Euroen, vil dette selvfølgelig i enorm grad lette samvirket tværs over
Øresund. Bl.a. vil vort eget regnskab her i Dansk-Skaansk Forening
blive forskånet for opdelingen i vestensunds og østensunds valuta.
Der er dog en ting, som
aldrig må glemmes: Danmark er et alt for lille land til at blive opdelt
i regioner. Knapt 300 km. på hver led giver ikke basis for opdeling i
mindre enheder. Danmark er ikke som Sverige et land, der kompakt er 300
km. på tværs og knapt 2000 km. på langs, når vi ser bort fra den skånske
"knast", der nærmest er af danske dimensioner med 100 km. på
hver led ligesom Sjælland, der dog er anderledes indskåret af
bugter og fjorde ligesom Jylland og Fyn.
Det er derfor rigtigt set af de danske politikere, når de altid har hævdet,
at vi først måtte binde Danmark sammen, før der kunne tænkes på broen
over Øresund. Dette sker lykkeligvis, når den faste forbindelse står
færdig i år og næste år for henholdsvis tog- og biltrafik.
Dette er der virkelig grund til at rose de danske folketingsmand for.
Men hertil svarer, at den harmonisering af regelsættene på begge sider
af Øresund for vestsidens vedkommende skal omfatte hele det lille bitte
Danmark.
Den eller de af vores medlemmer, der kommer til at sidde med ved
forhandlingsbordet, får en stor opgave i at fastholde, at Danmark er
for lille til at blive delt.
|