Om snaphanestatuen i Præstø og mindestenen for Svend Poulsen i Lundby

Da vi på forårsturen til Sydsjælland så snaphanestatuen i Præstø og mindestenen for gøngehøvdingen Svend Poulsen i Lundby, har vi bedt forfatteren Johannes Christensen sende os de to skildringer af omstændighederne i forbindelse med deres rejsning. De gengives nedenfor.

Axel Ebbes snaphanestatue i Præstø

Indvielsen af kunstneren Axel Ebbes snaphanestatue i Præstø fandt sted den 29. september 1951. En kreds af historisk interesserede mænd fra begge sider af Sundet enedes om at samle penge ind og på den måde fik vi en kopi af den originale statue, som er rejst i hjemstavnsparken i Hesselholm.

Det var et fint program. Tomelilles drengeorkester spillede "Høje Nord", komiteens formand, fhv. borgmester Jensen-Stevns holdt en tale og afslørede statuen. Borgmester H.F. Carøe modtog statuen på byens vegne. Studentersangene sang "I Danmark er jeg født". Professor Knud Fabricius talte om snaphanebevægelsen. Om aftenen var der festmiddag på Frederiksminde, og der blev holdt mange taler og indlæg.

Mindestenen for Svend Poulsen i Lundby

Søndag den 8. september 1963 blev der i Lundby foretaget en afsløring af en mindesten for Gøngehøvdingen Svend Poulsen.

Der kom folk fra Skåne og fra mange egne af Danmark. Næstved Tidende havde støttet sagen fra første færd og hjemmeværnet deltog med ild og sjæl, og godtfolk fra hele Sydsjælland gav et bidrag til stenens rejsning.

Hjemmeværnskompagni 8102, distrikt Køng, marcherede ind med Danebrog under kommando af kaptajn Per Damkjær og tog opstilling på den østlige side af pladsen og Hjemmeværnets chef, Generalmajor P.M. Digmann skridtede fronten af, mens orkestret spillede Kaj Normann Andersens Gøngemarch, hvorefter Poul Villadsen fra Dansk-Skaansk Forening steg op ved siden af stenen, som var tildækket med et stort Danebrogsflag og bød velkommen på mindestenskomiteens vegne.

Derefter gennemgik han Gøngehøvdingens liv som kriger for Danmarks sag under kongerne Chr. IV, Frederik III og Christian V. 

Som belønning for gøngehøvdingens indsats under svenskekrigene skænkede Frederik III ham Lundbygaard. Det var en ret stor gård, men Svend Poulsen var ikke landmand og måtte sælge gården og købte et lille hus i nærheden, hvor han boede resten af sin tid.

Chefen for hjemmeværnet, Generalmajor P.M. Digmann sagde, at der har altid været tapre og modige mænd, som under svære tider tog kampen op mod voldsmagten, Niels Ebbesen og Svend Poulsen og mange andre. Stenen her skal minde de vejfarende om, at modstand og kamp for retten altid er aktuel og selv om vi har fred i dag, er det godt at have en levende erindring om fortidens stridsmænd i vore hjerter.

Fanekommandoen præsenterede herefter gevær, fanerne sænkedes og generalen afslørede den smukke natursten, hvorpå der står:

Ved denne Sten skal mindes Gøngehøvdingen
Svend Povelsen. For Troskab, Mod og Daad for
Fædrelandet i Svenskekrigens onde Dage.
Lundby blev hans Hjemsted efter 1660.

Derefter spillede orkestret "Danmark dejlist Vang og Vænge" og så talte provst Anders Hedwall, som bragte en hilsen fra Gønge Herred og derpå læste han et hyldestdigt, som han havde forfattet i dagens anledning.

Provsten sluttede sin tale med som formand for Dansk-Skaansk Forening at lykønske Lundby med stenen. Derefter sang man en Gøngesang med musik af Hedwall.

Anders Hedwall taler ved mindeafsløringen. I forgrunden generalmajor P. M. Digmann og Poul Willadsen (Foto: Nils B. Sjøvall, Klippen. Meddelelser fra Dansk-Skaansk Forening XVII 1964).

Nu var ordet frit. En lang række mænd fra nær og fjern tolkede deres tanker i dagens anledning. Herefter blev deltagerne vist rundt i Lundby kirke og en Verner Nielsen udpegede det sted på kirkegården, hvor traditionen siger, at Gøngehøvdingen ligger begravet.

Johannes Christensen