Dansk-Skaansk Forenings
rundskrivelse 2001:3. Juli 2001
Om snaphanestatuen i Præstø og
mindestenen for Svend Poulsen i Lundby
Da vi på forårsturen til Sydsjælland
så snaphanestatuen i Præstø og mindestenen for gøngehøvdingen Svend
Poulsen i Lundby, har vi bedt forfatteren Johannes Christensen sende os
de to skildringer af omstændighederne i forbindelse med deres rejsning.
De gengives nedenfor.
Axel Ebbes snaphanestatue i Præstø
Indvielsen af kunstneren Axel Ebbes
snaphanestatue i Præstø fandt sted den 29. september 1951. En kreds af
historisk interesserede mænd fra begge sider af Sundet enedes om at
samle penge ind og på den måde fik vi en kopi af den originale statue,
som er rejst i hjemstavnsparken i Hesselholm.
Det var et fint program. Tomelilles
drengeorkester spillede "Høje Nord", komiteens formand, fhv.
borgmester Jensen-Stevns holdt en tale og afslørede statuen. Borgmester
H.F. Carøe modtog statuen på byens vegne. Studentersangene sang
"I Danmark er jeg født". Professor Knud Fabricius talte om
snaphanebevægelsen. Om aftenen var der festmiddag på Frederiksminde,
og der blev holdt mange taler og indlæg.
Mindestenen for Svend Poulsen i
Lundby
Søndag den 8. september 1963 blev der
i Lundby foretaget en afsløring af en mindesten for Gøngehøvdingen
Svend Poulsen.
Der kom folk fra Skåne og fra mange
egne af Danmark. Næstved Tidende havde støttet sagen fra første færd
og hjemmeværnet deltog med ild og sjæl, og godtfolk fra hele
Sydsjælland gav et bidrag til stenens rejsning.
Hjemmeværnskompagni 8102, distrikt
Køng, marcherede ind med Danebrog under kommando af kaptajn Per
Damkjær og tog opstilling på den østlige side af pladsen og
Hjemmeværnets chef, Generalmajor P.M. Digmann skridtede fronten af,
mens orkestret spillede Kaj Normann Andersens Gøngemarch, hvorefter
Poul Villadsen fra Dansk-Skaansk Forening steg op ved siden af stenen,
som var tildækket med et stort Danebrogsflag og bød velkommen på
mindestenskomiteens vegne.
Derefter gennemgik han
Gøngehøvdingens liv som kriger for Danmarks sag under kongerne Chr.
IV, Frederik III og Christian V.
Som belønning for gøngehøvdingens
indsats under svenskekrigene skænkede Frederik III ham Lundbygaard. Det
var en ret stor gård, men Svend Poulsen var ikke landmand og måtte
sælge gården og købte et lille hus i nærheden, hvor han boede resten
af sin tid.
Chefen for hjemmeværnet, Generalmajor
P.M. Digmann sagde, at der har altid været tapre og modige mænd, som
under svære tider tog kampen op mod voldsmagten, Niels Ebbesen og Svend
Poulsen og mange andre. Stenen her skal minde de vejfarende om, at
modstand og kamp for retten altid er aktuel og selv om vi har fred i
dag, er det godt at have en levende erindring om fortidens stridsmænd i
vore hjerter.
Fanekommandoen præsenterede herefter
gevær, fanerne sænkedes og generalen afslørede den smukke natursten,
hvorpå der står:
Ved denne Sten skal mindes
Gøngehøvdingen
Svend Povelsen. For Troskab, Mod og Daad for
Fædrelandet i Svenskekrigens onde Dage.
Lundby blev hans Hjemsted efter 1660.
Derefter spillede orkestret
"Danmark dejlist Vang og Vænge" og så talte provst Anders
Hedwall, som bragte en hilsen fra Gønge Herred og derpå læste han et
hyldestdigt, som han havde forfattet i dagens anledning.
Provsten sluttede sin tale med som
formand for Dansk-Skaansk Forening at lykønske Lundby med stenen.
Derefter sang man en Gøngesang med musik af Hedwall.

Anders Hedwall taler ved
mindeafsløringen. I forgrunden generalmajor P. M. Digmann og Poul
Willadsen (Foto: Nils B. Sjøvall, Klippen. Meddelelser fra
Dansk-Skaansk Forening XVII 1964).
Nu var ordet frit. En lang række mænd
fra nær og fjern tolkede deres tanker i dagens anledning. Herefter blev
deltagerne vist rundt i Lundby kirke og en Verner Nielsen udpegede det
sted på kirkegården, hvor traditionen siger, at Gøngehøvdingen
ligger begravet.
Johannes Christensen
|