Lunds Universitets historiske museum
Referat af foredrag af Anders Ödman

Museet ældste rødder var et kuriøsitetskammer i 1600-tallet hos professor i naturvidenskab Kilian Stobæus. Han bad sine studerende indsende alt kuriøst, de kunne få fat i - fx snegle, sommerfugle, sten eller et stykke af Kleopatras sarkofag.

Samlingen blev flyttet ind i Lundagårds anden etage; Lundagård er Lunds gamle universitet. På den tid var der to slags samlinger: Én med et kaos af ting fra alle tider og alle steder; og én med mønter i god orden. I 1735 åbnedes samlingerne for offentligheden; Europas første museum åbnede i England i 1680. I løbet af det 18de århundrede opfattedes samlingen som Skånes museum. I 1777 da russerne nedbrændte Rå, pakkede man samlingen ned og sendte den til Malmø; men den kom dog tilbage, og i 1805 blev den delt i to: Artefakter og naturalier. Den historiske samling flyttede senere til den gamle bispegård. 

I starten af vort århundrede overtog den meget engagerede Otto Rudbeck ansvaret for samlingen og lavede en supermoderne udstilling med inspiration fra Rom. Denne blev det egentlige Lunds Universitets Historiske Museum (LUHN4). Rudbeck var der indtil 1940erne, hvorefter genstandene blot begyndte at hobe sig op. I '60eme væltede det ind med arkæologiske fund, som hverken blev ordentligt registreret eller opbevaret. 

For en 10-12 år siden tog Anders Ödman så over. Han begyndte selv at få lidt styr på genstandene men skulle naturligvis bruge penge. Der var nogle rigsdagsfolk nede for at se situationen an; I 1983 blev LUHM så officielt ansvarlig for skånsk arkæologi, nuifflsmatik og kirkekunst. Museet havde ni mio. genstande, som man langsomt gik i gang med at registrere på digitale billeder. LUHM er nået længere med digitaliseringen end Statens Historika Museet i Stockholm (SHM); og det på trods af at museet kun fik tre af de nødvendige fem mio. svenske kroner. Museet er i de sidste år også begyndt med mere udadvendte aktiviteter som fx den første udstilling om de rige og vigtige fund fra Opager ved Lund.  

Men LUHM har nogle store problemer p.g.a. manglende ressourcer. Fx har museet ikke sin egen konservator (på trods af de ni mio. genstande). Skånske jerngenstande må flyves til Kiruna for at blive konserveret! Det er svært at skaffe sponsorer, da der er tale om en helt offentlig institution - selv om nogle banker godt vil give støtte til en møntudstilling. Af disse grunde vil LUHM meddele Riksantikvarieämbetet i Stockholm, at man ikke længere kan klare driften selv, og at SHM må tage over; hvilket SHM når alt kommer til alt sikkert ikke vil være interesseret i, hvorfor der må findes en anden løsning og skaffes flere midler til LUHM.

Adam Wagner, referent