Fortid og fremtid
Af Jørgen Brandt, formand for Dansk-Skaansk Forening

Fortid og fremtid er de to ord som må markere foreningens virke i de kommende år og i virkeligheden for altid fremover. Vi må naturligvis aldrig slippe fortiden. Bliver vi historieløse, mister vi uigenkaldeligt en del af os selv som mennesker. Tingene er som de er i dag på grund af den historie, der er gået forud. Vi er, hvor vi er, fordi mange blodige og overflødige slag blev tabt, og fordi nogle slag – lige så blodige – trods alt blev vundet.
Uden at lægge op til en debat om emnet, er det vanskeligt at undlade at pege på, at hvis de samarbejdsbestræbelser, vi i dag kender i Europa, var startet op nøjagtigt 360 år før med deraf følgende fastlåsning af grænseme mellem de europæiske lande, ville vort Danmarkskort have givet bedre vilkår for det samarbejde mellem områderne på begge sider af Øresund, der nu forestår.
Men indser man dette, må man også indse nødvendigheden af, at lade fortiden være, hvad den være vil, og give os til at se på, hvordan problemerne kan løses, således som landet – eller rettere landene – nu ligger.

Derfor er det nødvendigt at supplere den historiske interesse, som vi dyrker gennem vore 3 årlige ture, med en fokusering på den udvikling, som vi står foran på grund af broen over Sundet. Denne betyder direkte noget på det fysiske plan, men den kommer nok uundgåeligt at betyde lige så meget for vor måde at tænke på.
Det må indrømmes, at der mange gange – måske mest på det enkelte menneskes plan – er sket en genopdagelse af Skåne, og dette gælder, uanset om man er bosat østensunds eller vestensunds. Men disse genopdagelser har hidtil haft en tilbøjelighed til at fade ud, så man nogle årtier senere er tilbage, hvor man begyndte. De mennesker, der virkede for "sagen" falder bort, uden at kontinuiteten er sikret, og en ny generation må begynde forfra.
Det er derfor vigtigt, at vi glemmer alt det der med, at "alting har sin tid", for Skåne er jo noget, der aldrig forsvinder fra landkortet. Skåne er der bare, og vil altid være der.
Derfor er det vigtigt, at vi knytter kontakt til mennesker, der er i kontakt med virkeligheden, som den er i dag, og som den vil blive udformet for i morgen at tjene beboerne på begge sider af Sundet.
Vi indledte denne linie på vor sidste generalforsamling ved at bede professor ved Københavns Universitets Geografiske Institut, Christian Wichmann Matthiessen holde et foredrag om Øresundsregionen og dens muligheder for at hævde sig i konkurrencen med Europas andre regioner. Professorens artikel herom i programmet for Københavns Universitets årsfest den 19. november d. å. er gengivet på de følgende sider som en slags forsinket referat af hans foredrag på vor generalforsamling.

På vor næste generalforsamling, som vi afholder det sædvanlige sted søndag d. 7. marts 1999, har vi bedt borgmesteren i Kevlinge mellem Lund og Landskrone, Roland Palmqvist, holde et foredrag om, hvordan problematikken anskues set fra det kommunale plan. "Samarbejdet og udviklingen rundt omkring Øresund" kalder Roland Palmqvist sit foredrag.

Det må så være et mål for os, at vi når broen er der, kan vi holde vore møder på østsiden af Sundet hvert andet år, det første på vestsiden, ligesom vi gerne hvert andet år skulle have en østensundsk personlighed og det første en vestensundsk som foredragsholder.
Vi har faktisk noget af et ansvar fra vor forenings side for, at mulighederne ikke bliver forpasset.