|
De større nordiske virksomheder har opdaget, at der er fornuft i at fordele aktiviteterne på begge sider af Øresund. Men den længe ventede og meget omtalte integration mellem Skåne og Sjælland bremses til gengæld af bureaukrati og stive regelsæt i Danmark og Sverige.
»Vi har slet ikke fået den integration over Øresund, som vi burde have haft. Der er stadig alt for mange problemer og barrierer til hinder for det. Og myndighederne på begge sider af Øresund er kommet alt for sent i gang med at tilrette reglerne«, konstaterede Knud Enggaard, tidligere minister og mangeårigt medlem af Folketinget for Venstre. l dag har Knud Enggaard afløst Hans Engell som formand for foreningen Norden, der blandt andet arbejder for at få udryddet netop de forhindringer, som integrationen støder på i de forskellige landes divergerende regelsæt. Derfor var han en helt oplagt – og veloplagt – hovedtaler ved generalforsamlingen i Helsingør i Kulturhuset Toldkammeret den 10. marts. De store drenge Enggaard nævnte talrige eksempler på, at en dansk familie ikke bare lige kan slå sig ned i eksempelvis Helsingborg og forvente, at alting går som smurt. Alene det ellers uskyldige cpr-numrner kan være en alvorlig forhindring. »Hvis man bosætter sig i Sverige, tager det tre uger at få et cpr-bevis. Uden et cpr-bevis kan man ikke oprette en bankkonto. Og uden en bankkonto bliver mange ting meget svære (...) Af årsager som denne er udvekslingen af borgere mindre, end den burde være«, forklarede Knud Enggaard. Til gengæld har mange virksomheder som Novo Nordisk og andre i samme vægtklasse som nævnt opdaget, at det er svært at placere aktiviteter på begge sider af Øresund.
Knud Engaard fortsatte: »Når de store drenge som Nordea går i gang, så sker der noget. Så kan en minister pludselig lave om på tingene i løbet af 14 dage! Mit håb er, at det pres fra virksomhederne vil betyde, at flere af barriererne forsvinder.« Toiletpapir og sabler På den anden side er det ikke myndighedernes skyld det hele. Knud Enggaard nævnte, at danske FDB har slået sig sammen med kolleger i Norge og Sverige for at opnå rabat ved fælles storindkøb af varer. Men det første fælles indkøb gik galt. Det var toiletpapir. Og det viste sig, at toiletpapirholderne havde forskellige længder i de tre lande! »Vi har mange naturlige interesser, som gør, at regionen bør udfolde sig og vokse sammen igen ... Hvis vi hele tiden havde været ét samfund, så havde vi indrettet mange ting helt anderledes.« Og så mindede Enggaard om, at et af de største diskussionsemner omkring integrationen med Skåne for år tilbage var danskernes alkoholforbrug. Myndighederne var bekymrede for, hvordan overrislede danskere på Malmø-visit ville blive behandlet af politiet, der ikke var vant til den slags liv i gaderne. Dengang var de svenske politifolk nemlig udstyret med sabler! Det er da i øvrigt højst sandsynligt, at politifolkene i Helsingør af og til kunne ønske sig en sabel, når tilrejsende svenskere, berusede i billigt, dansk øl, lægger op til ballade i byen. Efter referat i Helsingør Dagblad, den 11. september 2002.
| 