|
De større nordiske virksomheder har opdaget, at der er fornuft i at
fordele aktiviteterne på begge sider af Øresund. Men den længe
ventede og meget omtalte integration mellem Skåne og Sjælland
bremses til gengæld af bureaukrati og stive regelsæt i Danmark og
Sverige.
»Vi har slet ikke fået den
integration over Øresund, som vi burde have haft. Der er stadig alt for
mange problemer og barrierer til hinder for det. Og myndighederne på
begge sider af Øresund er kommet alt for sent i gang med at tilrette
reglerne«, konstaterede Knud Enggaard, tidligere minister og
mangeårigt medlem af Folketinget for Venstre.
l dag har Knud Enggaard afløst Hans
Engell som formand for foreningen Norden, der blandt andet arbejder for
at få udryddet netop de forhindringer, som integrationen støder på i
de forskellige landes divergerende regelsæt.
Derfor var han en helt oplagt – og
veloplagt – hovedtaler ved generalforsamlingen i Helsingør i
Kulturhuset Toldkammeret den 10. marts.
De store drenge
Enggaard nævnte talrige eksempler på,
at en dansk familie ikke bare lige kan slå sig ned i eksempelvis
Helsingborg og forvente, at alting går som smurt. Alene det ellers
uskyldige cpr-numrner kan være en alvorlig forhindring.
»Hvis man bosætter sig i Sverige,
tager det tre uger at få et cpr-bevis. Uden et cpr-bevis kan man ikke
oprette en bankkonto. Og uden en bankkonto bliver mange ting meget
svære (...) Af årsager som denne
er udvekslingen af borgere mindre, end den burde være«,
forklarede Knud Enggaard.
Til gengæld har mange virksomheder som
Novo Nordisk og andre i samme vægtklasse som nævnt opdaget, at det er
svært at placere aktiviteter på begge sider af Øresund.
Knud Engaard fortsatte: »Når de
store drenge som Nordea går i gang, så sker der noget. Så kan en
minister pludselig lave om på tingene i løbet af 14 dage! Mit håb er,
at det pres fra virksomhederne vil betyde, at flere af barriererne
forsvinder.«
Toiletpapir og sabler
På den anden side er det ikke
myndighedernes skyld det hele.
Knud Enggaard nævnte, at danske FDB
har slået sig sammen med kolleger i Norge og Sverige for at opnå rabat
ved fælles storindkøb af varer. Men det første fælles indkøb gik
galt. Det var toiletpapir. Og det viste sig, at toiletpapirholderne
havde forskellige længder i de tre lande!
»Vi har mange naturlige interesser,
som gør, at regionen bør udfolde sig og vokse sammen igen ... Hvis vi
hele tiden havde været ét samfund, så havde vi indrettet mange ting
helt anderledes.«
Og så mindede Enggaard om, at et af de
største diskussionsemner omkring integrationen med Skåne for år
tilbage var danskernes alkoholforbrug. Myndighederne var bekymrede for,
hvordan overrislede danskere på Malmø-visit ville blive behandlet af
politiet, der ikke var vant til den slags liv i gaderne. Dengang var de
svenske politifolk nemlig udstyret med sabler!
Det er da i øvrigt højst sandsynligt,
at politifolkene i Helsingør af og til kunne ønske sig en sabel, når
tilrejsende svenskere, berusede i billigt, dansk øl, lægger op til
ballade i byen.
Efter referat i Helsingør Dagblad,
den 11. september 2002.
|