Dansk-Skånsk Tidsskrift nr. 1 februar 2002

Fælles fortid, fælles fremtid

Af Stig Wørmer, redaktør



Med Øresundsbroen som en realitet er der spirende interesse for at finde de fælles træk mellem de sider af Øresund, som hænger så naturligt sammen. Trods de optimistiske toner om integration, som lød ved indvielsen af broen den 1. juli 2000, kan integrationen næppe siges at være godt i gang. Alligevel har de seneste års fokus på Skånes historiske tilknytning til Danmark gjort Skåne mere nærværende for danskerne. Det drejer sig bl.a. om tv-udsendelser, museumsudstillinger, bogproduktioner og artikler i massevis. Trods de urimeligt dyre broafgifter har der aldrig været så mange rejser til de, gamle danske provinser, som vi fremover vil kalde ved deres skånske navn, nemlig Skåneland. Det navn dækker Skåne, Halland og Blekinge.

Interessen for integration er der. Fra den østensundske side har dannelsen af Region Skåne, der nu trues af nedlæggelse, givet skåningerne mulighed for - som et storamt - at markere sig mere selvstændigt i forhold til det på mange måder fjerne Stockholm. En dag vil det, der naturligt hører sammen, også langsomt vokse sammen, trods 343 års adskillelse. I et kommende regionernes Europa betyder det ikke grænseflytninger i gammeldags forstand, men at man med økonomien som drivkraft vil få fælles interesser, lære hinanden at kende (igen!) og derved opdage betydningen af den fælles fortid hos folk, der er beslægtede med hinanden. Mon ikke, Danmark har mere til fælles med Skåneland, end vi har med en fjern fransk provins. Nærhedsprincippet har betydning, når man befinder sig på fælles historisk grund. Og her må vi konstatere, at interessen for historien som bindemiddel og interessen for Skånelands danske fortid er langt større østensunds end i Danmark. Det viser den til tider ophedede debat, som foregår mellem skåninger af svensk-skånsk, skånsk-skånsk eller ligefrem dansk-skånsk observans. Der er mange nuancer i både historieopfattelsen og i synet på, hvilken betydning, Region Skåne skal have i forhold til Opsverige. Det ville være forkert ikke at respektere dette forhold.

Men hvad skal holde interessen for Skåne fangen fra dansk side? Billige indkøb i supermarkeder? Sjove oplevelser for børn som f.eks. det dejlige bade land Vattenkul i Malmø? Jo, det hører også med. Men det giver alt sammen mere mening, når vi ganske uden revanchistiske bagtanker medtænker den historiske dimension. Og det er her, Dansk-Skaansk Forening kan yde en beskeden indsats som en kreds af mennesker fra Danmark og Skåne - yderst forskellige i nationalpolitisk henseende, men med Skånelandsinteressen som fælles udgangspunkt.

Dansk-Skånsk Tidsskrift sætter fokus på de historiske forhold, småt som stort. Meget er glemt og glemt som følge, af et mere eller mindre bevidst forsøg på fra officiel svensk og dansk side at lade Skåne, Halland og Blekinges tilknytning til Danmark forblive i glemmebogen.

Et andet fokuspunkt er integrationen og det naturlige samarbejde her i Sydskandinavien. Hvordan man end ser på den historiske svensk-skånsk-danske problematik så burde København og Region Skåne på hele Øresundsregionens vegne have en fælles interesse i at styrke integration og samarbejde. For det første fordi regionen ved samarbejde har naturlige forudsætninger for vækst i bred forstand; den vil kunne tage konkurrencen op med et Storberlin. For det andet, fordi vi faktisk har en del til fælles. Vi skal bare overkomme de vrangforestillinger, som går på hinandens sprog og væremåde. Men den økonomiske Øresundsmur består stadig. Det viser de hindringer på skatteområdet, som i praksis spænder ben for et naturligt samarbejde.

Dansk-Skaansk Forening prioriterer Skånelands glemte, danske historie højt. Den er en styrke, når det gælder det nye, samarbejde. Mange ting falder på plads, når historien spiller med.