|
Med Øresundsbroen som en
realitet er der spirende interesse for at finde de fælles træk mellem
de sider af Øresund, som hænger så naturligt sammen. Trods de
optimistiske toner om integration, som lød ved indvielsen af broen den
1. juli 2000, kan integrationen næppe siges at være godt i gang.
Alligevel har de seneste års fokus på Skånes historiske tilknytning
til Danmark gjort Skåne mere nærværende for danskerne. Det drejer sig
bl.a. om tv-udsendelser, museumsudstillinger, bogproduktioner og
artikler i massevis. Trods de urimeligt dyre broafgifter har der aldrig
været så mange rejser til de, gamle danske provinser, som vi fremover
vil kalde ved deres skånske navn, nemlig Skåneland. Det navn dækker
Skåne, Halland og Blekinge.
Interessen for integration er
der. Fra den østensundske side har dannelsen af Region Skåne, der nu
trues af nedlæggelse, givet skåningerne mulighed for - som et storamt
- at markere sig mere selvstændigt i forhold til det på mange måder fjerne
Stockholm. En dag vil det, der
naturligt hører sammen, også langsomt vokse sammen, trods 343 års
adskillelse. I et kommende regionernes Europa betyder det ikke
grænseflytninger i gammeldags forstand, men at man med økonomien som
drivkraft vil få fælles interesser, lære hinanden at kende (igen!) og
derved opdage betydningen af den fælles fortid hos folk, der er
beslægtede med hinanden. Mon ikke, Danmark har mere til fælles med
Skåneland, end vi har med en fjern fransk provins. Nærhedsprincippet
har betydning, når man befinder sig på fælles historisk grund. Og her
må vi konstatere, at interessen for historien som bindemiddel og
interessen for Skånelands danske fortid er langt større østensunds
end i Danmark. Det viser den til tider ophedede debat, som foregår
mellem skåninger af svensk-skånsk, skånsk-skånsk eller ligefrem
dansk-skånsk observans. Der er mange nuancer i både
historieopfattelsen og i synet på, hvilken betydning, Region Skåne
skal have i forhold til Opsverige. Det ville være forkert ikke at
respektere dette forhold.
Men hvad skal holde interessen
for Skåne fangen fra dansk side? Billige indkøb i supermarkeder? Sjove
oplevelser for børn som f.eks. det dejlige bade land Vattenkul i Malmø?
Jo, det hører også med. Men det giver alt sammen mere mening,
når vi ganske uden revanchistiske bagtanker medtænker den historiske
dimension. Og det er her, Dansk-Skaansk Forening kan yde en
beskeden indsats som en kreds af mennesker fra Danmark og Skåne -
yderst forskellige i nationalpolitisk henseende, men med Skånelandsinteressen
som fælles udgangspunkt.
Dansk-Skånsk Tidsskrift sætter
fokus på de historiske forhold, småt som stort. Meget er glemt og glemt
som følge, af et mere eller mindre bevidst forsøg på fra officiel
svensk og dansk side at lade Skåne, Halland og Blekinges tilknytning
til Danmark forblive i glemmebogen.
Et andet fokuspunkt er
integrationen og det naturlige samarbejde her i Sydskandinavien.
Hvordan man end ser på den historiske svensk-skånsk-danske problematik
så burde København og Region Skåne på hele Øresundsregionens
vegne have en fælles interesse i at styrke integration og samarbejde.
For det første fordi regionen ved samarbejde har naturlige forudsætninger
for vækst i bred forstand; den vil kunne tage konkurrencen op
med et Storberlin. For det andet, fordi vi faktisk har en del til fælles.
Vi skal bare overkomme de vrangforestillinger, som går på hinandens
sprog og væremåde. Men den økonomiske Øresundsmur består stadig.
Det viser de hindringer på skatteområdet, som i praksis spænder ben
for et naturligt samarbejde.
Dansk-Skaansk Forening
prioriterer Skånelands glemte, danske historie højt. Den er en styrke,
når det gælder det nye, samarbejde. Mange ting falder på plads, når
historien spiller med.
|