|
Istedløven skulle oprindelig være et nationalt mindesmærke "om de sejrrige bedrifter, ved hvilke Slesvig blev genvundet". Her tænkes på slaget ved Isted, den 25. juli 1850.
Formålet blev dog hurtigt ændret til et mindesmærke for de faldne, og det skulle stå på Flensborg Kirkegård, hvor mange af de faldne blev begravet. Men under alle omstændigheder blev Istedløven skabt som et samlende symbol i en periode, hvor den nationale identitet var under opbygning. H. W. Bissen, der også er mester for Landsoldaten i Fredericia, fik opgaven overdraget. For at arbejde efter en levende model, tog Bissen til Paris, hvor man i den zoologiske have havde en løve. Han lavede løven i voks på et jernskelet og fik den store og tunge løve bragt hjem, hvorefter den blev støbt i bronze. Den 25. juli 1862, på 12-årsdagen for slaget, blev monumentet afsløret i Flensborg. Slesvig-Holstenerne var rasende over dette danske mindesmærke, dels over placeringen, dels over løvemotivet, der giver udtryk for magt og sejr. Men de måtte som den tabende part finde sig i det. Istedløven kom dog ikke til at stå længe i Flensborg. Den næste krig kom knap to år efter, i 1864, og da var lykken ikke med danskerne. Resultatet blev jo, at Danmark mistede hele Sønderjylland og Holsten, og de sejrende tyskere fjernede omgående Istedløven og førte den til Berlin som sejrstrofæ. Løven stod så i Berlin i ca. 90 år, til 1945. Efter Tysklands kapitulation blev den af de amerikanske styrker bragt til København, hvor den midlertidigt blev anbragt i Tøjhusmuseets gård. Den 20. oktober 1945 blev den overdraget til kongen ved en større højtidelighed med 1000 indbudte gæster. Placeringen blev dog af længere varighed. Først for et par år siden blev Løven i forbindelse med en omlægning af området flyttet til den nuværende plads, hvor den står frit og fornemt og kan skue ud over havnen. Endnu 140 år efter monumentets afsløring vækker Løven fortsat følelser, og der har i 90'erne været heftig debat om, hvor Løven egentlig hører til. Efter den ny placering er debatten dog forstummet. Det skal dog bemærkes, at hovedparten af Danmarks befolkning er født efter 1945. Og mange – måske de fleste – yngre mennesker ved ikke, hvad Istedløven er, og hvad den står for. Mange har slet ikke opdaget debatten eller mener ikke, den har forbindelse med den aktuelle danske virkelighed.
 | | Den amerikanske general Barker overdrager Istedløven til det danske folk, symboliseret i kong Christian X. | |
| 